Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Farmakologikursus for social- og sundhedsassistenter

Alle social- og sundhedsassistenter skal bestå et regionalt godkendt farmakologikursus, hvis medicinhåndtering er en af deres arbejdsopgaver.
Kort om kurset
Kurset varer 10 dage og er fordelt på to moduler samt en eksamen. Undervisningen foregår på SOSU C i Herlev. Mellem modulerne træner social- og sundhedsassistenten praktiske opgaver med medicinhåndtering i egen afdeling.

Læs kursuspjecen (pdf) grundigt inden tilmelding.

Målgruppe
Farmakologikurserne henvender sig til social- og sundhedsassistenter, ansat på Region Hovedstadens hospitaler og i psykiatrien, der varetager medicinhåndtering.


Merit for tidligere gennemførte kurser
Social- og sundhedsassistenter kan få merit, hvis de har deltaget i og bestået et 7 dages kursus i ”Farmakologi, dispensering og administration af medicin for social – og sundhedsassistenter”. Det er et krav, at medicinkompetencerne er holdt vedlige siden kurset. Hvis man får merit for dette kursus betyder det, at man ikke behøver det regionale farmakologikursus. Man skal ansøge om merit og gemme meritgodkendelsen sammen med kursusbeviset som dokumentation. Læs mere og hent en ansøgningsformular.

Der er mulighed for at få merit for bestemte andre medicinkurser, der er gennemført efter 1. januar 2007.  I disse tilfælde skal social- og sundhedsassistenten tilmelde sig en Individuel Kompetence Vurdering (IKV) hos SOSU C for at få vurderet merit i forhold til farmakologikurset. Læs mere om merit og tilmelding til IKV.

Pris
Kurset koster 2270 kr. pr. kursusdeltager, hvis ens virksomhed tidligere har fået tildelt puljemidler - dette gælder Herlev Hospital.

For alle andre virksomheder koster kurset 1135 kr. pr. kursusdeltager, da Kursusrådet er blevet tildelt 3-partsmidler.


Husk at søge VEU-godtgørelse
Arbejdsgiver kan søge VEU-godtgørelse og evt. befordringstilskud. Man skal ansøge digitalt på www.efteruddannelse.dk, hvor der også er mere information og brugerguides.

For at kunne ansøge om godtgørelse, skal I bruge følgende:

  • en digital signatur
  • rettigheder til at ansøge om VEU-godtgørelse og befordringstilskud på www.efteruddannelse.dk

Begge dele får I hos virk-administratoren på jeres virksomhed. Vi anbefaler jer at bede om det i god tid, før kurset afholdes. Selve ansøgningen om VEU kan ske fra sidste kursusdag og senest 4 uger efter kurset.

Tilmelding
Tilmelding er bindende og sker efter ”først til mølle princippet”. Afdelingen tilmelder social- og sundhedsassistenten gennem den kontaktperson, der er udpeget på hvert hospital for farmakologikurserne. Se, hvem der er kontaktpersoner i forbindelse med tilmelding (pdf).

Afbud
Hvis en tilmeldt deltager bliver forhindret i at deltage i uddannel­ses­forløbet pga. lovligt forfald, fx sygdom, nyt arbejde eller lignende, skal der meldes afbud til SOSU C på tlf. 44 50 14 14.  Melder kursisten ikke afbud, får afdelingen en opkrævning på 2500 kr.

Virksomheden kan sende en anden deltager, hvis den tilmeldte kursist falder fra. Såfremt virksomheden ikke har mulighed for at stille med en anden deltager, kontaktes Arbejdsmarkedsafdelingen, som vil forsøge at fylde pladsen op med en deltager fra ventelisten.

Mere information om kurset