Sektion for Rekruttering og Beskæftigelsesfremme er Region Hovedstadens centrale indgang til løntilskudsordningen, hvor ledige kan ansættes med løntilskud i en periode.
Sektion for Rekruttering og Beskæftigelsesfremme administrerer løntilskudsordningen på vegne af alle virksomheder i Region Hovedstaden. Alle oprettelser, godkendelser, forlængelser og nedlæggelser af løntilskudspladser skal gå gennem sektionen. Derudover varetager sektionen anmodning og udbetaling af lønrefusion. Det er også her, at virksomhederne i regionen kan få råd og vejledning om anvendelse af ordningen.
Hvad er løntilskudLøntilskud er en aktiveringsordning, hvor ledige kan ansættes med tilskud i en privat eller offentlig virksomhed. Arbejdsgiveren modtager refusion fra jobcentrene til dækning af lønudgifterne. Udgifter til pension dækkes af en central pulje i regionen. Den enkelte virksomhed har således ingen lønudgifter i forbindelse med ordningen andet end eventuelle løntillæg
Gode råd til virksomheder i regionen, jobcentre og Anden Aktør
Samarbejde sikrer et matchSektion for Rekruttering og Beskæftigelsesfremme har et tæt samarbejde med virksomhederne i regionen på den ene side og jobcentrene og Anden Aktør på den anden side. Det er med til at sikre bedst mulig overensstemmelse mellem regionens udbud af løntilskudspladser og behovet blandt de ledige, både i forhold til antallet af pladser og indhold i jobbene.
Mail:glo-lontilskud@regionh.dk Administrativ medarbejderHanne Søskov Tlf.: 38 64 99 99Administrativ medarbejderJudy LarsenTlf.: 38 64 99 92
I forbindelse med oprettelsen af Region Hovedstadens nye tværgående virksomhed, HR & Uddannelse, er Arbejdsmarkedsafdeling blevet en del af HR & Uddannelses enheden, HR Rådgivning og Digitalisering. Derfor har vi skiftet navn til Sektion for Rekruttering og Beskæftigelsesfremme.
I den første indledende evaluering af løntilskudsprojekt for nyuddannede sygeplejersker, siger alle afdelingssygeplejersker, at det ser bedre ud på CV’et, når sygeplejersker vælger en løntilskudsansættelse fremfor at gå ledige.
Fredag d. 16. marts blev informationsmødet i forbindelse med AC-projektet afholdt, hvor ledige akademikere var udvalgt af CA A-kassen og Akademikernes A-kasse til at deltage.