Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Om Arbejdsmarkedsafdelingen

Arbejdsmarkedsafdelingen er en tværgående drifts- og udviklingsorienteret enhed, hvis hovedformål er at bidrage til Region Hovedstadens arbejde med rekruttering, kompetenceudvikling, fastholdelse og opgaveforskydning samt beskæftigelsesfremme med anvendelse af løntilskudsordningen.

Vision
Arbejdsmarkedsafdelingens vision er at være en attraktiv og uundværlig samarbejdspartner for Region Hovedstadens virksomheder og koncernstabe, når det gælder tværgående arbejde inden for personaleområdet.

Mission
Arbejdsmarkedsafdelingens mission er at understøtte Region Hovedstadens strategi for rekruttering, kompetenceudvikling, opgaveforskydning og fastholdelse af medarbejdere samt at sikre kvalitet og effektivitet i regionens brug af løntilskudsordningen.

Dette sker gennem Arbejdsmarkedsafdelingens samarbejde med regionens virksomheder og koncernstabe samt med jobcentre, der henviser ledige til løntilskudsstillinger i regionen. Arbejdsmarkedsafdelingen samarbejder derudover med forskellige statslige og arbejdsmarkedsrelevante aktører, som inddrages i forhold til afdelingens projekter og øvrige aktiviteter.

Afdelingens kerneopgaver er:

  • Administration og udvikling af løntilskudsordningen
  • Tværgående projektarbejde omkring rekruttering, fastholdelse, kompetenceudvikling og opgaveforskydning
  • Kursusaktiviteter for regionens ansatte

Dertil kommer driftsopgaver i forbindelse med ledelse, økonomi, administration og kommunikation i relation til Arbejdsmarkedsafdelingens kerneopgaver.

Indsatsområder
Arbejdsmarkedsafdelingens aktiviteter samler sig om følgende indsatsområder:

  • Løntilskudsordningen
  • Rekruttering
  • Kompetenceudvikling
  • Fastholdelse
  • Opgaveforskydning

Arbejdsmarkedsafdelingen søger på den måde at imødekomme behov, der udspringer af ønsker fra koncernstabene eller regionsvirksomhederne.