Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
Sitemap English
 


Tilbage til menuen

Forside a

Hver komponent kvalitetssikres efter højeste internationale standard.
Rigshospitalets blodbank har et afsnit der tapper bloddonorer og udfører
specialtapninger af blodpladedonorer. Derudover findes et afsnit, der høster
stamcelledonorer til brug for den højt specialiserede behandling. Knogler fås
fra ortopædkirurgiske afdelinger.

For at sikre patienterne den bedste behandling med blodet og cellerne sørger
afdelingen for optimal match mellem donor og patient. I den forbindelse udføres
årligt flere hundrede tusinde analyser på donorer og patienter vedr. forskellige blodtyper,
vævstyper og forligelighed. Endvidere anvendes den nyeste teknologi for at hindre
smitteoverførsel. Alle behandlinger med blod, celler og væv bliver fulgt tæt af
specialister (læger og bioanalytikere) i transfusionsmedicin og transplantationsmedicin.

Blodbanken gør en særlig indsats for patienter med massive blødninger samt patienter
med et langvarigt behov for blodtransfusion pga. kronisk sygdom. Tilsvarende følges
patienter, der behandles med stamceller og immunceller, meget tæt. Blodbanken er i
aktivitet 24 timer i døgnet med både bioanalytiker- og lægevagt. Det er en central
afdeling på hospitalet, navnlig i forhold til patienter med massive blødninger og
den højt specialiserede behandling.

Blodbanken er et videnscenter for blod, celler og væv.
Forskningsaktiviteten på områderne er stor og voksende. Afdelingen har uddannelses-
funktion for læger og bioanalytikere.
Redaktør
Regionhovedstaden
Email