Tilbage til menuen

ABT-fonden

3 milliarder til at arbejde smartere!

 
Vi rådgiver regionens medarbejdere om ansøgninger til ABT-fonden - Anvendt Borgernær Teknologi. Regeringen har oprettet ABT-fonden, så den kan investere i innovative løsninger i den offentlige sektor, der kan være med til at fremtidssikre vores velfærdssamfund.

ABT-fonden har ansøgningsfrist 2 gange om året: i foråret og i efteråret. Før der indsendes en ansøgning til ABT-fonden, skal den indstilles i regionens ABT-koordinationsudvalg, som består af styregruppen for Center for Sundhedsinnovation. Vi er sekretariatet for denne proces.

NB: Projektansøgningen skal indsendes til Center for Sundhedsinnovation 1 måned før ABT-ansøgningsfristen.

Du kan læse meget mere om ABT-fonden, se beskrivelser af projekter der har opnået støtte, orientere dig i ansøgningskriterier og downloade vejledning til ansøgningsskemaer på ABT-fondens hjemmeside.
 Du kan også kontakte innovationskonsulent Mads Stampe Frederiksen fra Center for Sundhedsinnovation  for mere information.