Tilbage til menuen

Åbent hus for studerende

Videncenter for Forebyggelse af Rusmiddelskader hos Børn ønsker at støtte studerende, der skriver opgaver eller speciale i relation til de emner, som centret og familieambulatorierne beskæftiger sig med.

Derfor holder centret Åbent Hus for studerende den første onsdag hver anden måned.

Ved Åbent Hus-arrangementerne mødes de studerende og centerets personale. Sammen aftaler vi, hvordan vi bedst kan hjælpe med informationer og materialer samt hvilke af vores medarbejdere, den studerende eventuelt kan anvende som vejledere.

Tilmelding til Åbent Hus-arrangementerne skal ske senest to uger før den fastsatte dato - gerne per mail til Lone Kristensen: Lone.Kristensen@hvh.regionh.dk.
Den studerende skal enten sende en mail eller et brev til Videncenteret med navn, studium, navn på studieinstitution, e-mailadresse og mobiltelefonnummer samt lidt om det emne, som hun eller han er interesserer i at høre noget om. Hvis den studerende er i gang med at skrive en opgave eller et speciale, vil vi også gerne vide, hvad emnet er.