Ny rapport fra SYNTHESE, KvEAP og Forskningsenheden for almen praksis i København sætter fokus på praktiserende læger i sårbare områder med mange sårbare patienter.
Undersøgelsens ene formål var at afdække yngre lægers overvejelser om praksisvalg og dermed mulighederne for at rekruttere disse til sårbare områder. Det andet formål var at afdække fastholdelsesincitamenter hos ældre læger i sårbare områder. Undersøgelsen fandt sted i 2009-10 blandt yngre læger på vej til almen praksis og hos midaldrende og ældre læger med praksis i sårbare områder. Kvalitets- og efteruddannelsesudvalget for almen praksis i Region Hovedstaden finansierede undersøgelsen.
Sårbare områder er steder med flere ubesatte lægepraksis. Det er områder, hvor der er en stor andel af borgere med lavt uddannelsesniveau, lav bruttoindkomst og lav erhvervstilknytning. I nogle tilfælde er der også en relativ stor andel af indvandrere og efterkommere. Sårbare områder er ofte ensbetydende med sårbare patienter, der af den ene eller anden grund har begrænsede ressourcer til at kommunikere og drage omsorg for sig selv. Samtidig er det bl.a. karakteristisk for disse patienter at opleve øget sygelighed og et forværret sygdomsforløb.
Lange og tunge konsultationer med socialmedicinske og ikke-lægelige problemstillinger giver en relativt dårlig indtjening og ikke mindst trætte og utilfredse læger. Ældre læger vil gå forholdsvist tidligt på pension og områderne får dårlig omtale. Det forårsager mindre interesse hos de yngre læger, og der kommer rekrutteringsproblemer. Med ubesatte kapaciteter skal de øvrige praksis tage flere patienter, og der bliver endnu flere lange og tunge konsultationer med de nævnte konsekvenser.
I sin helhed påpeger undersøgelsen problemet med arbejdsbyrden i sårbare områder set fra både yngre, midaldrende og ældre lægers perspektiv. En af deltagerne udtalte:
”… Jeg synes, man sidder alt, alt for meget med rent socialrådgiverarbejde, og man er i klemme med patienterne, som af den ene eller anden grund har det dårligt psykisk eller/og er somatiserende. Og så sidder man i klemme mellem kommunen og patienten … Det tager meget lang tid …”
Der er i høj grad enighed om behovet for socialfaglig rådgivning som et muligt modtræk til at bryde den onde spiral. Langt hen ad vejen er de foreslåede incitamenter i tråd med tidligere landsdækkende undersøgelser. For at fastholde læger er der to hovedtyper af incitamenter henholdsvis økonomisk kompensation og begrænsning af arbejdsbyrden.
Undersøgelsen ”Rekruttering af yngre læger og fastholdelse af ældre læger i almen praksis i såkaldt sårbare områder. En undersøgelse fra Region Hovedstaden” er planlagt af alment praktiserende læge og kvalitets- og efteruddannelseskonsulent i KvEAP Lise Dyhr og kultursociolog og seniorforsker Thorkil Thorsen fra SYNTHESE og Forskningsenheden for almen Praksis i København. Thorkil Thorsen har alene varetaget dataindsamling og analyse. Læs den samlede rapport eller et resumé af den.