Social status ikke nok i fokus i almen praksis

Sociale forskelle i sygdom og sundhed er undersøgt og påvist i flere epidemiologiske undersøgelser, men hvordan er det, at borgere og praktiserende læger erfarer og taler om betydningen af social status?

Borgere og praktiserende læger, der har været involveret i Sundhedsprojekt Ebeltoft, er derfor blevet spurgt om, hvordan de ser på sociale forskelle i sygdom og sundhed. Både borgere og læger er først og fremmest optaget af individuelle forskelle.

Klar besked fra lægen

Nogle borgere giver udtryk for, at de ikke ønsker moraliserende råd fra deres læge. Samtidig vil de have klar besked.

Eksempel 1: Karl: ”Hvis lægen finder ud af, at jeg kan blive 20 år ældre, forudsat at jeg taber mig 35 kilo eller et eller andet, så går jeg hen og gør det”.

Eksempel 2: Jan: ”Han [lægen, red.] spurgte, om jeg røg, så siger jeg: ”Jeg ryger pibe”. ”Nå”, siger han så ”Nå det er lige meget””.

Begge borgere mener, at deres egen læge kan motivere dem til at ændre livsstil, og de ser gerne, at lægen opfordrer dem til at gøre det.

Forfatterne til rapporten antyder et mønster. Borgere med gode levevilkår sørger selv for at få den information, de har behov for. Borgere med mindre gode levevilkår tager ikke selv initiativ og forventer initiativ fra lægen.

Når samtale med patienter udfordrer

Selv om samtale står helt centralt i lægernes virke, oplever de også udfordringer.

Eksempel 1: Peter: "Det er ikke noget moralsk, der er ikke noget socialt 'seen ned på på'. Men det er alt i alt sværere".

Eksempel 2: Jørgen forklarer om en anden tilgang over for ringere stillede patienter:”… der prøver jeg måske mere følelsesmæssigt at skabe et godt forhold. Det bliver ligesom vigtigere, for vi kan måske ikke så godt kommunikere verbalt”.

Lægerne fortæller, at der arbejdes med at forholde sig til, forstå og nuancere billedet af den person, der kommer ind ad døren. De ønsker ikke at dømme og kategorisere deres patienter. Det er nærmest et etisk imperativ.

Begge læger giver udtryk for, at det kan være vanskeligt at være på 'bølgelængde' med alle patienter. Lægen Peter er klar over, at der er situationer, hvor udfordringerne er langt større, fx som at køre som lægevagt i Århus.

Hvilke redskaber skal udvikles i almen praksis?

Rapportens forfattere foreslår, at der i generelle helbredsinterventioner arbejdes med:

• at bevidstgøre og udvikle redskaber til at håndtere sociale forskelle i den kliniske interaktion (fx ved hælp af et screeningsværktøj) og
• at bruge sundhedspædagogiske redskaber, der tager udgangspunkt i patienternes ressourcer.

Læs også webartiklen: ”Når sociale problemer er dagligdag”.