Borgermøde om Bispebjerg Hospital, Frederiksberg Hospital og Rigshospitalet.
Borgere tilknyttet Bispebjerg Hospital, Frederiksberg Hospital og Rigshospitalet, får nu mulighed for at kommentere og stille spørgsmål til udspillet til ny hospitalsplan for Region Hovedstaden direkte til den øverst politiske ansvarlige, Vibeke Storm Rasmussen(S). Det sker, når regionsrådsformanden stiller op til et to timer langt borgermøde på Rigshospitalet d. 20. marts fra kl. 19-21. De regionsrådsmedlemmer, som har mulighed for det, vil også være til stede.
- Der vil ske forandringer. Det kan vi alle lige så godt indstille os på, siger Vibeke Storm Rasmussen (S), regionsrådsformand for Region Hovedstaden. Det gælder også for borgere med tilknytning til Bispebjerg Hospital og Frederiksberg Hospital, som i fremtiden vil indgå i det, vi i planen har valgt at kalde "Område Byen". Rigshospitalet bevarer sin rolle som Danmarks førende hospital med de højt specialiserede behandlinger. Hospitalets børneafdeling og fødeafdeling skal desuden udvides, så hele Område Byen betjenes herfra.
- Jeg mener, det er en god plan. Men samtidig vil jeg godt slå fast, at sidste punktum i planen ikke er ikke sat endnu, siger Vibeke Storm Rasmussen. - Planen er i høring, og det betyder, at vi lytter til alle gode argumenter, der måtte komme frem. Derfor skal alle med noget på hjerte benytte sig af borgermødet til at komme med kommentarer og stille spørgsmål til hospitalsplanen.
Har man ikke mulighed for at deltage i borgerhøringen, kan man i stedet gå ind på Region Hovedstadens hjemmeside, www.regionh.dk og debattere planen der. På hjemmesiden kan man også læse meget mere om planens indhold.
De tre hospitalers roller i den ny hospitalsplan
Områdehospitalet i Bispebjerg
Nærhospitalet på Frederiksberg
Rigshospitalet – spydspids for region og resten af landet
Yderligere informationer:Pressevagten Mobil: 70209588Kommunikationsdirektør Teddy Østerlin KochMobil: 24439300Læs mere om udspil til hospitalsplan og psykiatriplan på