Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
7 Sitemap
 

Tilbage til menuen

Alzheimer's in Europe

Sammen med DANRO og de fire andre regioners Bruxelles-kontorer arrangerede creoDK den 10. november 2009 et seminar i Bruxelles om dansk Alzheimersforskning og mulighederne i joint programming.
Billede af læge som scanner en hjerne









Alzheimersforskning i Europa
Scenen blev sat for de godt 50 deltagere med fire præsentationer af europæiske initiativer inden for Alzheimers sygdom. Bengt Winblad fra Karolinska Institutet i Stockholm gav et overblik over det største netværk i Europa, der beskæftiger sig med forskning i Alzheimers sygdom, mens Professor Gunhild Waldemar fra Nationalt Videnscenter for Demens ved Rigshospitalet fortalte om state-of-the-art for den kliniske Alzheimersforskning.

Fokus på dansk Alzheimersforskning
Fra creoDK’s bagland fortalte Professor Rasmus Larsen, DTU Informatik, om den nyeste forskning i billedanalyse af MR skanninger, som blandt andet kan bruges til at diagnosticere Alzheimers sygdom. Professor Elisabeth Bock fra Københavns Universitet præsenterede sin banebrydende grundforskning inden for proteinstofskiftet. Det har betydning for Alzheimers og andre neurodegenerative sygdomme.
 

Professor Bengt Winblad fra Karolinska Institutet fortalte om det største netværk i Europa, der beskæftiger sig med forskning i Alzheimers sygdom Professor Rasmus Larsen fra DTU Informatik præsenterede den nyeste forskning i billedanalyse af MR skanninger.

Derudover præsenterede forskere fra Århus Universitet og Lundbeck, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og RUC forskellige perspektiver af Alzheimersforskning lige fra lægemiddeludvikling over telecare til patientpleje.

Alzheimers og Joint Programming
Seminaret blev sluttet af med en paneldebat, hvor Elisabeth Bock og Gunhild Waldemar diskuterede mulighederne i det nye EU-initiativ Joint Programming med den belgiske Europa-parlamentariker Philippe Lambert, repræsentanter fra Europa-Kommissionen og den farmaceutiske industri. Joint programming har Alzheimers som pilotemne. Initiativet skal styrke koordineringen af europæisk forskning på området. Det skal opnås gennem en fælleseuropæisk indsats for at udvikle bedre metoder til at forebygge, diagnosticere og behandle Alzheimers sygdom.

Joint programming panelet diskuterede mulighederne i joint programming for europæisk Alzheimersforskning

Alzheimer’s in Europe på creoDKs initiativ
creoDK tog initiativ til seminaret Alzheimer’s in Europe. Sammen med DANRO, de fire øvrige danske regionskontorer i Bruxelles og med hjælp fra Gunhild Waldemar, koordinerede creoDK arrangementet, inviterede og stod for kontakten til alle talere. Formålet for creoDK var at synliggøre forskningsmiljøerne på Københavns Universitet, DTU og hospitalerne i Region Hovedstaden overfor centrale europæiske interessenter. Seminaret bidrog derudover til at styrke danske forskeres netværk med hinanden såvel som i Europa. 

Se programmet for Alzheimers in Europe (pdf).