Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
7 Sitemap
 

Tilbage til menuen

Risø-DTU med på EU's energiuge

EU’s årlige uge for bæredygtig energi er netop overstået. Risø-DTU var gennem creoDK medarranggør af én af de cirka 40 konferencer, seminarer og andre events i løbet af ugen.









Risø-DTU præsenterer forskningsplaner for vindenergi
I forbindelse med EU’s uge for bæredygtig energi har creoDK samarbejdet tæt med Bruxelles-kontorer for ENEA, Helmholtz Association og det spanske ministerium for industri og teknologi (SOST), om at synliggøre forskningsalliancen EERA, som Risø-DTU er kernemedlem i.

Professor Erik Lundtang-Petersen fra Risø-DTU præsenterede i den forbindelse alliancens foreløbige planer om et fælles forskningsprogram for vindenergi. Målene for programmet er blandt andet at bidrage til udviklingen af offshore vindenergi og endnu større vindmøller end dem vi har i dag.

EERA-medlemmernes forskningsplaner for intelligent distribution af elektricitet, udvikling af solenergi og geotermisk energiteknologi var også på programmet. EERA lancerer alle sine forskningsprogrammer officielt i løbet af foråret 2010.

EERA's formand Ton Hoff introducerede deltagerne til tanken bag EERA, dets medlemmer og aktiviteter.  Professor Erik Lundtang-Petersen fortalte om EERA's planer for et fælles forskningsprogram inden for vindenergi.

Europa-Kommissionen bakker op om EERA
DG Research's direktør for energi, Rafaelle Liberali indledte seminaret med at fortælle om EU's SET plan, som sætter rammerne for hovedparten af EU's energiforskning. Han understregede, at EERA og den rolle alliancen udfylder er central i forhold til at implementere SET planen.

EERA's formand Ton Hoff introducerede deltagerne grundigt til målet med EERA, medlemmerne, muligheder og krav for at deltage samt planlagte aktiviteter.

Repræsentanter det spanske EU-formandskab i foråret 2010 og fra erhvervslivet optrådte også på seminaret.

Rafaelle Liberali fra DG RTD fortalte om SET Planen, som er den politiske ramme for EU's energiforskning. Seminaret blev sluttet af med en reception for talere og deltagere.

I alt deltog cirka 60 personer fra organisationer i Bruxelles og fra virksomheder og forskningsinstitutioner i Europa.