Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
7 Sitemap
 

Tilbage til menuen

Studieophold

creoDK tilbyder medarbejdere hos partnerne mulighed for at komme på studieophold i Bruxelles i alt fra nogle dage til en eller flere måneder. Formålet er typisk at samle information til en konkret opgave, opbygge netværk eller promovere et projekt.    









Studieophold i Bruxelles
Forskere og ansatte med interesse for europæisk forskningssamarbejde kan have stor nytte af et studieophold i Bruxelles. Hvad enten det drejer sig om et par dage eller en længere periode, vil et ophold i Bruxelles give mulighed for at knytte vigtige kontakter i EU’s institutioner, blandt europæiske interesseorganisationer eller til andre universiteter og regioner med faste repræsentationer i Bruxelles. Formålet kan også være at samle viden om best practice og hente inspiration fra andre lande inden for et bestemt arbejdsområde, promovere et nyt initiativ eller man kan være i Bruxelles for at repræsentere en organisation, alliance eller netværkssamarbejde.

Praktisk assistance og sparring
creoDK stiller en arbejdsplads med PC og internet til rådighed for ansatte på Københavns Universitet, DTU og i Region Hovedstaden, som ønsker et kortere eller længere ophold i Bruxelles. creoDK tilbyder også faglig sparring i forbindelse med planlægning af opholdet, formål, idéer til aktiviteter og vi kan hjælpe med at identificere eller facilitere kontakten til interessenter i Bruxelles. Under opholdet vil der i øvrigt være adgang til at bruge kontorets mødelokaler.

Download notat om studieopholdsordningen hos creoDK i spalten til højre.

Lån en arbejdsplads
Forskere og medarbejdere fra creoDK’s partnere er ofte i Bruxelles i forbindelse med møder, konferencer eller kurser. I sådanne tilfælde kan du benytte creoDK’s ekstra arbejdsplads hvis der er huller i programmet. Du kan enten medbringe din egen PC eller benytte den PC, creoDK stiller til rådighed. Skriv en mail til creodk@regionh.dk eller ring på + 45 4511 0298 for at reservere pladsen.

Overnatning
Har du brug for overnatning i Bruxelles, kan creoDK henvise til hoteller i nærheden af kontoret, som der er indgået faste aftaler med. Kontakt creoDK for at høre nærmere om aftalerne. Ved længere studieophold  kan vi også hjælpe med at finde en lejlighed eller hotellejlighed i området.

Transport og beliggenhed
creoDK ligger centralt placeret i forhold til EU’s institutioner og Bruxelles centrum. Der er gode offentlige transportforbindelser til kontoret fra lufthavnen og hovedbanegården. Du kan downloade en beskrivelse af transportmulighederne til kontoret i spalten til højre.