Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
Sitemap
 
Tilbage til menuen

Mere om Inter99

Inter99-studiet tog udgangspunkt i samtlige 61.301 personer i bestemte aldersgrupper, som boede i den sydvestlige del af Region Hovedstaden. Et tilfældigt udtræk blev, flere gange i løbet af fem år, indkaldt til en screening af deres risiko for hjertekarsygdom, en samtale om livsstil (rygning, kost, bevægelse og alkoholvaner) samt støtte til sundere livsstil. Resten udfyldte et spørgeskema.
Grupperne følges
Studiet tog udgangspunkt i samtlige 61.301 personer i bestemte aldersgrupper (30-60-årige), som boede i den sydvestlige del af Region Hovedstaden. Et tilfældigt udtræk på 13.016 blev, flere gange i løbet af fem år, indkaldt til en screening af deres risiko for hjertekarsygdom.

Personer i højrisiko for hjertekarsygdom fik tilbudt livsstilsintervention i tre bølger over en femårig periode. Et tilfældigt udtræk af de resterende 48.285 personer blev fulgt i femårs-perioden med spørgeskemaer (kontrolgruppen). Hele studiepopulationen på 61.301 personer blev fulgt gennem centrale registre for at vurdere forbrug af sundhedsydelser, medicin, sygdomsudvikling og ændring i sociale forhold.

Øget fedme og diabetes
Studiet har således basis i den befolkningsbaserede epidemiologi, hvor forekomsten af risikofaktorer og sygdomme beskrives over tid. Resultaterne fra Inter99 viser, at efter et mangeårigt fald i blodtryk og kolesterol i befolkningen, er der nu sket en stigning. Desuden viser undersøgelsen, at fedmeepidemien for alvor har fat i danskerne, idet ikke mindre end 17 % har et BMI over 30, hvilket betyder, at de er svært overvægtige. Dette giver sig også udtryk i en meget høj forekomst af type 2 diabetes og forstadier til diabetes (nedsat glukosetolerans). Den befolkningsbaserede epidemiologiske del af Inter99 viser således, at danskernes sundhed er blevet dårligere.

Forhøjet blodtryk
Data fra Inter99 har desuden afsløret, at det står dårligt til med behandlingen af blodtryk i Danmark. Blandt de personer, som havde fået påvist forhøjet blodtryk af egen læge, var kun 25 % behandlet ned til et normalt blodtryk.

Livsstilsinterventionsmodeller afprøves
Efter identifikation af de personer, som var i højrisiko for udvikling af hjertekarsygdom, afprøvedes to livsstilsinterventionsmodeller med udgangspunkt i anerkendte adfærdsteorier. Den ene interventionsmodel omfattede en livsstilssamtale samt tilbud om gruppebaseret livsstilsintervention over seks måneder, mens den anden kun bestod af en livsstilssamtale (og evt. opfølgning hos egen læge, på eget initiativ. Livsstilsinterventionen blev gentaget efter et og tre år for personer i høj risiko, mens alle deltagere i interventionsgruppen blev inviteret igen efter fem år. Der blev således foretaget en vedvarende og langsigtet intervention over fem år, hvilket ikke er udført i denne målestok tidligere.
 
Sundhedstjeneste-forskningsprojekt
Her er der tale om et sundhedstjeneste-forskningsprojekt, hvor det ikke blot vurderes, hvilken type livsstilsintervention der er bedst, men samtidig vurderes befolkningens reaktion på screening og livsstilsforebyggelse, og der foretages sundhedsøkonomiske beregninger i form af omkostningseffektivitetsanalyser. Resultater fra det første år viser, at der er større effekt af den intensive intervention med tilbud om gruppeintervention end af livsstilssamtalen alene, og begge interventioner er bedre end de spontane livsstilsændringer i normalbefolkningen. Interventionen medførte større røgfrihed, bedre kost og mindre alders-relateret fald i bevægelse hos mænd, mindre alkoholforbrug, og bedre selvvurderet fysisk og psykisk helbred end i kontrolgruppen, som ikke blev opmuntret til livsstilsændringer.

Undersøgelse for type 2 diabetes
Hele studiepopulationen undersøgtes desuden for type 2 diabetes ved hjælp af en totimers sukkerbelastning. Herved defineredes samtlige diabetespatienter i populationen. Denne såkaldte patientkohorte følges over tid i relation til de forskellige interventioner med henblik på remission eller videreudvikling af sygdommen. Det er hensigten at identificere prædiktorer for dårlige forløb, og hermed omfatter Inter99-studiet også klinisk epidemiologisk forskning. Samtidig foregår der patofysiologiske studier over forskellige subgrupper af patienter med diabetes og forstadier hertil.

Inter99 er således et meget omfattende studie, som involverer de tre forskningsområder: klinisk epidemiologi, befolkningsbaseret epidemiologi samt sundhedstjenesteforskning. Adskillige forskere på FCFS, Steno Diabetes Center, Hvidovre Hospital og Herlev Hospital er involveret. Projektet ledes af en styregruppe med centerchefen ved FCFS som formand. Indtil dato er der publiceret mere end 200 videnskabelige arbejder fra Inter99 inklusive 22 akademiske afhandlinger og 126 originale videnskabelige publikationer i peer-reviewed tidsskrifter.

Analyser af data fra Inter99 studiet fortsætter som minimum frem til år 2011, hvor det endelige svar på, om livsstilsinterventionen har medført færre tilfælde af hjertekarsygdom, bliver belyst.


Projektet ledes af en styregruppe med ledende overlæge ved FCFS som formand. Se styregruppen til højre.

Inter99 studiet er beskrevet i to tidligere numre af Nyt om Forebyggelse: nr. 1 og 7. Disse publikationer kan, så længe lager haves, fås gratis ved henvendelse til Birgitte Pickering, telefon 38 63 33 72 eller e-mail Birgitte Pickering.





Styregruppen

Styregruppen.pdf   (9 kB)