Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
Sitemap
 

Tilbage til menuen

Oversigtsartikel om strukturel forebyggelse

En ændret samfundsstruktur og kommercielle interesser har bragt folkesundheden i en situation med massiv overvægt og mange kronisk syge på grund af en uhensigtmæssig default.
FCFS har deltaget i en arbejdsgruppe under det europæiske cardiologiske selskab og udarbejdet en oversigtsartikel, hvor det gennemgås, hvilke strukturelle samfundsændringer, som vil bidrage til at sænke risikoen for hjertekarsygdom (og dermed flere kroniske sygdomme). Litteraturen tyder på en endog meget stor effekt af disse tiltag, som dog ikke kan iværksættes uden det politisk administrative system. Der er tale om afgifter og subsidier (fx differentieret moms), lovgivning (fx forbud mod rygning i det offentlige rum) og tilgængelighed (fx tætheden af fastfood restauranter).

Artiklen understreger, at det er vigtigt at gøre sig industriens modsat rettede interesser klart. For at sikre et reelt frit valg for borgeren, er det nødvendigt at sundhedsmyndighederne sikrer en sundhedsfremmende default og dermed balancerer industriens kommercielle interesser. Folkesundheden er ikke industriens ansvar.

Artiklen er on-line i Eur J Prev Card (PubMed), og der arbejdes nu på at oversætte den til de fleste europæiske sprog (inklusive dansk) med henblik på udbredelse af budskaberne til de europæiske landes politisk/administrative systemer.


Redaktør
Birgitte Pickering
Email:WVNt4a79.oX2uxAma5@SW8ZJ07.dk