Helsefonden giver 25 mio. til anvendt forebyggelsesforskning
Over halvdelen af den voksne danske befolkning har mindst én kronisk sygdom, hvilket i dag udgør den største sundhedsmæssige udfordring. Det er sygdomme, der ikke kan kureres. De skal forebygges. Forebyggelse af kroniske sygdomme handler ikke blot om at undgå at få disse, men lige så meget om at udskyde tidspunktet for en eventuel opståen så langt hen i livet som muligt, så individet bruger ”lang tid på at leve og kort tid på at dø”
Helsefonden har derfor besluttet at give 25 mio. kr. til Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed (FCFS) til at styrke og videreføre den igangværende forebyggelsesforskning, som vil få direkte praktiske konsekvenser for forebyggelsesarbejdet i Danmark.
Helsefondens bestyrelse har lagt vægt på, at FCFS’ forskere kan løfte denne udfordring pga. centrets mangeårige erfaring med forskning i folkesygdomme. Det har endvidere været vigtigt for fondens bestyrelse, at den forskning, der udføres i FCFS, ikke blot vil gøre os klogere på, hvad der virker, men også har en sådan karakter, at resultaterne kan anvendes direkte i forebyggelsesarbejdet i kommuner, regioner og stat.
Den forebyggelsesforskning, der foregår i FCFS, omfatter både den individorienterede og den strukturelle forebyggelse samt den synergi, der kan opnås ved at kombinere de to strategier.
Et af verdens største individorienterede forebyggelsesprojekt vil vise, om livsstilssamtaler med den enkelte borger er en farbar vej for kommunerne for at fremme folkesundheden. Dette projekt vil blive fulgt op af mere målrettede individorienterede projekter.
Et banebrydende satsningsområde bliver en videreførelse af arbejdet med kortlægning af kommunernes sundhedsstruktur, som skal benyttes i rådgivning af kommuner om hvordan de bedst indretter deres lokalområder, så sundheden fremmes. Som noget helt nyt sættes der fokus på, hvordan der kan opnås synergi ved at kombinere en sundhedsfremmende struktur i lokalsamfundet med en individorienteret indsats.
På det nationale plan har FCFS stor erfaring med fødevareberigelse og dennes betydning for sundheden, hvilket skal benyttes til rådgivning af centrale sundhedsmyndigheder.
Denne forskningsplan vil give et væsentligt bidrag til, hvordan forebyggelse og sundhedsfremme skal gribes an i fremtiden. Der er tale om en koordineret plan, hvor effekten af forskellige strategier og deres samspil analyseres. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed (FCFS) har den nødvendige ekspertise og erfaring gennem adskillige års forebyggelsesforskning til at føre planen ud i livet.
Kontaktpersoner:
Hanne Jervild, Direktør, Helsefonden. Tlf: 33934077, mobil:, 51899807
Torben Jørgensen, Professor, FCFS. Mobiltelefon: 20401602
Fakta:
Sygekassernes Helsefond, eller Helsefonden, blev dannet i 1973, da sygekasserne blev nedlagt. Formuen fra landets sygekasser blev samlet i en fond, og det er afkastet af formuen på godt 750 mio. kr., der uddeles til sociale og sundhedsmæssige formål.
En ændret samfundsstruktur og kommercielle interesser har bragt folkesundheden i en situation med massiv overvægt og mange kronisk syge på grund af en uhensigtmæssig default.
Dansk Cøliaki Forening har bevilget 50.000 kr. til cøliaki-projekt
Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Københavns Universitet og Dansk Selskab for Folkesundhed inviterede til en inspirerende eftermiddag med Brian Wansink d. 17/4.
Hvis vi alle spiste lidt mindre salt, ville der både være mange penge og liv sparet, og færre ville blive syge. Det viser nye danske beregninger