Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
Sitemap
 

Tilbage til menuen

Bevilling fra Trygfonden - kostvaner

Overlæge, forskningsleder Charlotte Glümer, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed har af Trygfonden fået bevilget 890.000 kr til at undersøge nærmiljøets betydning for valg af kostvaner.

Hvis folkesundheden skal bedres, er det nødvendigt, at der i fremtiden fokuseres på at undersøge hvilke strukturelle tiltag, der er sundhedsfremmende. 

I Region Hovedstaden er indtaget af fast-food højt. Borgere, der bor i Københavns kommune, spiser dobbelt så hyppigt fastfood sammenlignet med borgere, der bor i de nordsjællandske kommuner. Hvorvidt dette skyldes tilgængelighed eller sociale faktorer er uklart. Hvis folkesundheden skal bedres, er det nødvendigt, at der i fremtiden fokuseres på at undersøge og afprøve, hvilke strukturelle tiltag der er sundhedsfremmende.

Udenlandske studier, primært fra USA, peger på at borgere, der bor eller går i skole i områder med mange fast-food restauranter, spiser mere usundt og er mere overvægtige end borgere, der bor eller går i skole i områder med færre fast-food restauranter.

Overlæge, forskningsleder Charlotte Glümer, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed har af Trygfonden fået bevilget 890.000 kr. til at undersøge, 1) om der i Danmark er en sammenhæng mellem høj tilgængelighed i nærmiljøet af fast-food og usunde kostvaner, 2) om der er en sammenhæng mellem adgang til supermarkeder og sunde kostvaner og 3) om disse sammenhænge er påvirket af borgenes egen sociale position eller det omgivne lokalområdes sociale position.

Til at belyse denne problemstilling anvendes sundhedsprofildata for Region Hovedstaden, disse kobles med strukturelle data om nærmiljøet i et geografisk informationssystem (GIS), hvorved en sammenhæng mellem struktur og den enkelte borger kan undersøges.

Med dette studie er vi i stand til at komme med kvalificerede bud til beslutningstagerne om, hvilke strukturelle tiltag/interventioner, der bør implementeres og afprøves, således at folkesundheden øges.


Redaktør
Elisabeth Dahl Nielsen
Email qqBN4oap@3pm.regionh.dk