Forskningscentret har udgivet to nye rapporter om borgere med kronisk sygdom: "Kroniske sygdomme - hvordan opgøres kroniske sygdomme" og "Kroniske sygdomme - forekomst af kroniske sygdomme og forbrug af sundhedsydelser i Region Hovedstaden".
Andelen af borgere med kronisk sygdom er stigende i Danmark. Kronisk sygdom er for de fleste borgere ikke umiddelbart livstruende, men kan medføre begrænsninger i hverdagen i form af f.eks. funktionstab, nedsat livskvalitet og social isolation. Borgere med kronisk sygdom er den patientgruppe, der optager flest ressourcer i sundhedsvæsenet. Dette stiller krav til sundhedsvæsenets håndtering af kronisk syge borgere, både i regionen og kommunerne. I dag foreligger der blandt andet godkendte forløbsprogrammer for KOL, diabetes og hjertekarsygdomme for Region Hovedstaden. Forløbsprogrammerne skal sikre sammenhængende behandling af høj kvalitet til den kroniske syge.
I forbindelse med planlægningen og monitoreringen af borgere med kroniske sygdomme er det nødvendigt at have oplysninger omkring forekomsten og udviklingen af forekomsten af de enkelte sygdomme samt oplysninger omkring byrden af de kroniske sygdomme for region og kommuner.
I rapporten ”Kroniske sygdomme – hvordan opgøres kroniske sygdomme” er forekomsten af kronisk sygdom i regionen opgjort ved brug af både register- og spørgeskemadata og overensstemmelsen mellem disse metoder sammenlignes. Denne rapport er på 78 sider.
I rapporten ”Kroniske sygdomme – forekomst af kronisk sygdomme og forbrug af sundhedsydelser i Region Hovedstaden" beskrives den samlede forekomst og nye sygdomstilfælde for 11 kroniske sygdomme i perioden 2007 til 2009/2010. Endvidere beskrives forbruget af sundhedsydelser blandt borgere med KOL, diabetes og hjertekarsygdom i kommuner og planlægningsområder. Denne rapport er på 524 sider.
En ændret samfundsstruktur og kommercielle interesser har bragt folkesundheden i en situation med massiv overvægt og mange kronisk syge på grund af en uhensigtmæssig default.
Dansk Cøliaki Forening har bevilget 50.000 kr. til cøliaki-projekt
Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Københavns Universitet og Dansk Selskab for Folkesundhed inviterede til en inspirerende eftermiddag med Brian Wansink d. 17/4.
Hvis vi alle spiste lidt mindre salt, ville der både være mange penge og liv sparet, og færre ville blive syge. Det viser nye danske beregninger