Videre til indhold. |

Film på andre sprog  Om portalen Kontakt Sitemap Forside

Tilbage til menuen

Spørgsmål og svar om type 2-diabetes

Her kan du få et hurtigt overblik over sygdommen type 2-diabetes

Hvad sker der i kroppen, når man har type 2-diabetes?


Jeg kan vel ikke selv gøre for, at jeg har fået type 2-diabetes, kan jeg?

Hvad er symptomerne på type 2-diabetes?

Hvad er forskellen på type 1, 1½ og 2 diabetes?

Kan jeg komme af med min type 2-diabetes igen?

Hvad kan være følgerne af type 2-diabetes?


Hvad sker der i kroppen, når man har type 2-diabetes?
Der sker mange forandringer i din krop og med dens funktioner, når du får type 2-diabetes. Dels pga. sygdommen selv, dels pga. følgesygdomme. Der er derfor også mange nye og svære begreber at sætte sig ind i, for rigtigt at forstå, hvad type 2-diabetes er, og hvad sygdommen gør ved din krop.

Hold øje med din krop
Det er vigtigt, at du sammen med din læge/behandler holder godt øje med forandringer i din krop. Især skal du holde øje med blodtryk, kolesterol og blodsukker. Desuden skal du regelmæssigt have tjekket urinen for æggehvidestof, ligesom du skal have tjekket dine øjne, fødder, nyrer og vægt.
Klik herunder for at få mere at vide om:

Tilbage til toppen

Jeg kan vel ikke selv gøre for, at jeg har fået type 2-diabetes, kan jeg?


Risikoen for at et barn arver type 2-diabetes er 40 %.

Du kan ikke gøre noget ved din alder eller dine arveanlæg, men du kan påvirke de øvrige risikofaktorer for type 2-diabetes: overvægt, bugfedme (fedt omkring livet), fysisk inaktivitet, madvaner og rygning. En god livsstil kan forhindre eller udsætte udviklingen af type 2-diabetes.  Hvis der er type 2-diabetes i din familie skal du passe ekstra på med ikke at tage på i vægt i takt med, at du bliver ældre.

Er du arveligt disponeret, ligger det altså i dine gener, at du kan udvikle sygdommen. Men ofte er det en livsstil med rigelig mad og stillesiddende arbejde, som er med til at få sygdommen til at bryde ud.

Mange, der får type 2-diabetes, er overvægtige – men ikke alle.

Har én af dine forældre type 2-diabetes?
Hvis nogen i din familie har type 2-diabetes, er der stor risiko for, at du også har anlæg for sygdommen i dine gener. Du har 40 % øget risiko for at udvikle type 2-diabetes, hvis du har én forælder med sygdommen.

Har begge dine forældre type 2-diabetes?
Har begge dine forældre type 2-diabetes er din risiko øget med 80 %.

Hvor stor er risikoen for type 2-diabetes for dig og din familie?
Du har øget risiko for at få type 2-diabetes, hvis du:

  • Har én eller to forældre med sukkersyge
  • Har haft graviditetssukkersyge
  • Har hjertekarsygdom
  • Er overvægtig – især hvis fedtet sidder på maven

700.000 danskere er på vej til at udvikle type 2-diabetes.
Kilde: Diabetesforeningen - www.diabetes.dk

Tilbage til toppen

Hvad er symptomerne på type 2-diabetes?


Klassiske symptomer på for højt blodsukker

Når dit blodsukker stiger, vil du få symptomer, som skyldes den høje mængde glukose i blodet. Disse symptomer kan være:

  • Udtalt tørst
  • Hyppig vandladning
  • Kløe
  • Infektion i hud og slimhinder
  • Kvalme
  • Træthed
  • Føleforstyrrelser
  • Synsforstyrrelser
  • Vanskelig heling af sår
  • Forringelse af den almene helbredstilstand

Symptomerne udvikler sig langsomt – fra måneder til år – når der er tale om type 2-diabetes. Da symptomerne i starten er relativt svage, fejltolkes de ofte som alderdomstegn eller som en ”almindelig” skavank, der efterhånden er blevet accepteret og forblevet ubehandlet. Derfor har sygdommen ofte været til stede i flere år, før den bliver diagnosticeret, og den bliver tit opdaget ved en tilfældighed. Ofte fordi man har søgt læge pga. et symptom, som så viser sig i virkeligheden at være en komplikation til hidtil uopdaget type 2-diabetes. Jo længere tid du går med en uopdaget type 2-diabetes, des større er risikoen for at udvikle komplikationer.

Hvis du har mistanke om type 2-diabetes, er det vigtigt, at du opsøger din læge. En tidlig indsats kan være det, der gør den store forskel i forhold til din fortsatte livskvalitet.
Kilde: Diabetesforeningen - www.diabetes.dk

Tilbage til toppen

Hvad er forskellen på type 1, 1½ og 2-diabetes?
Type 1-diabetes er en såkaldt ”auto-immun sygdom”. Det betyder, at det er kroppens eget immunsystem, der ødelægger de celler i bugspytkirtlen, der producerer det livsvigtige hormon, insulin.

Type 1-diabetes bliver som regel diagnosticeret, når man er barn eller teenager. Man ved ikke, hvad der udløser type 1-diabetes, og sygdommen kan derfor heller ikke forebygges eller helbredes.

Type 1-diabetikerne udgør ca. 10 pct. af den samlede diabetikergruppe - ca. 25.000 danskere.

Type 1½-diabetes rammer typisk voksne og går også under betegnelsen LADA (Latent Autoimmune Diabetes og Adulthood).

Type 1½-diabetikerne udgør ca. 10 pct. af den samlede diabetiker-gruppe – ca. 25.000 danskere.

Type 1½-diabetes er ligesom type 1-diabetes en autoimmun sygdom, hvor kroppen ødelægger sine egne insulinproducerende celler. Nedbrydelsen sker dog noget langsommere ved type 1½-diabetes. Sygdommen rammer derfor sjældent personer under 30 år.

Type 2-diabetes rammer primært voksne. Sygdommen er arvelig, men udløses i mange tilfælde af usund livsstil som fysisk inaktivitet og usunde madvaner. Type 2-diabetes kan derfor i en vis grad forebygges.

Type 2-diabetikerne udgør ca. 80 pct. af den samlende gruppe af diabetikere. Det svarer til ca. 220.000 danskere.

Ofte tæller man type 1½-diabetes med til type 2-diabetes. Tallet når derved op på 245.000.

Dertil regner man med, at yderligere 245.000 går rundt med en uopdaget type 2-diabetes.

Tidligere blev type 2-diabetes kaldt gammelmandssukkersyge, da den primært ramte ældre mennesker. I dag er denne betegnelse imidlertid misvisende, da udviklingen af type 2-diabetes i befolkningen har gjort, at også yngre mennesker rammes af sygdommen. Gammelmandssukkersyge er altså lig med det, vi i dag kalder type 2-diabetes.
Kilde: Diabetesforeningen - www.diabetes.dk

Tilbage til toppen

Kan jeg komme af med min type 2-diabetes igen?
Type 2-diabetes kan ikke helbredes. Men med omhyggelig og korrekt behandling samt egenomsorg kan du leve et godt liv med type 2-diabetes. Hvis dit blodsukker holdes på et lavt og stabilt niveau, nedsættes risikoen for at udvikle følgesygdomme.
Kilde: Diabetesforeningen - www.diabetes.dk

Tilbage til toppen

Hvad kan være følgerne af type 2-diabetes?
Hvis man har type 2-diabetes, er der risiko for at udvikle forskellige invaliderende følgesygdomme. Det kan være nedsat syn eller blindhed, nyresygdom, nervesygdom, hjertesygdom, dårligt blodomløb og sår, der ikke vil hele og i værste fald kan føre til amputationer.

 

Hvad er årsagen?
Næsten alle diabetikere får på et eller andet tidspunkt følgesygdomme. Men risikoen for at få følgesygdomme stiger selvfølgelig, hvis man går rundt med ubehandlet type 2.diabetes, eller hvis man som diabetiker går rundt med for højt blodsukker. Hvorvidt man har tendens til at udvikle følgesygdomme er også arveligt bestemt.

Hvad kan man selv gøre?
Det gælder altid om at undgå, at indholdet af sukker i blodet bliver for højt. Motion er med til at regulere blodsukkerniveauet, og uanset om du har type 2-diabetes eller ej, er regelmæssig og daglig motion en sund vane. Motion er også med til at forebygge type 2-diabetes.

Både type 1- og type 2-diabetikere kan udvikle følgesygdomme til diabetes. Fysiske og psykiske. Risikoen stiger med det antal år, du har haft diabetes og hænger meget sammen med, hvor godt din diabetes er og har været reguleret.

Hvordan opstår følgesygdomme?
Følgesygdomme hænger næsten altid sammen med for højt blodsukker, men tendensen til at udvikle følgesygdomme er også til dels arvelig.

Kan du forebygge følgesygdomme?
Der er heldigvis rigtig meget du selv kan gøre for at undgå eller begrænse udviklingen af følgesygdomme. Du mindsker risikoen betydeligt med en sund livsstil og et stabilt blodsukker, blodtryk og kolesteroltal.

En ubehandlet eller dårligt reguleret diabetes fører med større sandsynlighed til følgesygdomme. En velreguleret diabetes er med til at forebygge følgesygdomme.

De hyppigste følgesygdomme
Mange type 2-diabetikere har allerede komplikationer på deres diagnosetidspunkt. Her er en oversigt over de hyppigste følgesygdomme:
 
Hjertekarsygdom
Nervekomplikationer
Nyrekomplikationer
Fodsår
Øjenkomplikationer
Tandkødsbetændelse og paradentose
Gastroparese
Seksuelle komplikationer hos mænd
Seksuelle komplikationer hos kvinder

Kilde: Diabetesforeningen - www.diabetes.dk

Redigeret af overlæge Ole Snorgaard d. 20.12.2011

Tilbage til toppen