Der er nu samlet en kursusoversigt, der giver et overblik over regionens kurser. Stort set alle kurserne tilbydes tværfagligt og til ansatte i de tre sektorer i sundhedsvæsenet: hospitalerne, praktiserende læger og kommunerne.
Kurserne er gratis, og de understøtter på hver deres måde behandlingsforløb for borgere med kroniske sygdomme. De er således målrettede såvel sygeplejersker som læger, social- og sundhedsassistenter, fysioterapeuter, ergoterapeuter, visitatorer, jurister og ansatte, der på anden vis er beskæftiget med patientforløb.
Kurserne har forskellige temaer. Nogle kurser sætter fokus på sektorsamarbejde og/eller patientforløb, andre på sundhedspædagogik i patientkontakten og i undervisningen af patienter.
Visse af kurserne er sygdomsspecifikke - indtil videre målrettet personer med KOL, hjerte/karsygdomme eller type 2-diabetes.
Kursusoversigten vil løbende blive opdateret med ændringer og derved være ajourført med datoer og nye typer kurser.
Der bliver udarbejdet flyers til omdeling på afdelinger på hospitalerne, i kommunerne samt til lægeklinikker i almen praksis. Kursusoversigten vil ligeledes blive formidlet gennem nyhedsbrev til praktiserende læger og kommunerne.
For yderligere information se www.regionh.dk/kursus
Kropslig læring og facilitering af grupper var i fokus, da projekt 12 om sygdomsspecifik patientuddannelse d. 19.november 2012 afholdte netværksmøde for patientundervisere.
Patientportalen Grib om Livet inviterer til premiere på nye film om demens og hjerte-karsygdomme, onsdag den 21. november kl. 14-16 i Cinemateket.
Sundhedsminister Astrid Krag har været på besøg i Rødovre Lægehus for at høre nærmere om Sunddialog