Udsagn fra deltagere på "Ledelse af patientforløb"
"Jeg synes, at det er modigt og visionært af regionen og oprette en forløbsuddannelse. Der har jeg lært at se, hvor problemerne opstår, og især hvordan jeg kan finde en løsning til dem.
Ledelse af patientforløb er som at lægge togskinner på tværs af et eksisterende jernbanenet. Derfor skal alle, der kommer i kontakt med patienten være en del af forløbet."
Dorte Husum, overlæge
------------
"I forbindelse med min case interviewede jeg nogle folk i skadestuen. Og allerede det betød, at jeg fik afklaret en masse om vores samarbejde. Man kan få mange knaster løst bare ved at snakke sammen."
Nils Knudsen, overlæge
------------
"Det er et rigtig godt kursus af mange grunde. Dels er min ledelse involveret undervejs i forløbet i forhold til mit udvalgte patientforløb, og dels får jeg både nogle teoretiske og personlige redskaber, som kan anvendes, inspire og styrke mig mit videre forløbsarbejde.
At høre om de øvrige kursisters ideer og erfaringer er inspirerende og kan i bedste fald betyde, at der også kan drages nytte af det i eget regi."
Charlotte Topp, forløbskoordinator