Region Hovedstaden støtter erhvervs- og beskæftigelsesprojekter i regionen. Her kan du læse mere om de udviklingsprojekter, som har fået støtte.
A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å
Initiativets hovedaktivitet er at identificere og udvikle spin-off projekter til virksomheder, heraf 15 i hovedstadsregionen. Region Hovedstaden har bidraget med 1,5 mio. kroner.
København er valgt til Bike City af UCI (International Cycling Union). Det har ført til seks værtskaber for internationale begivenheder i 2008-2011. Region Hovedstadens støtter projektet med 3,3 millioner kroner.
Bio-Sundhed er en analyse, der kortlægger en række problemstillinger vedrørende den kliniske forskning i hovedstadsregionen med henblik på at sætte nye initiativer i gang. Region Hovedstaden bidrager med 161.500 kroner.
CIBIT Accelerace er et vækstmiljø, som kan bidrage til at styrke IT-klyngen i regionen. Region Hovedstaden støtter projektet med 25,35 millioner kroner.
Copenhagen Business School, Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet opbygger i fællesskab et center for entrepreneurskab og innovation for at styrke iværksætteri og innovation blandt studerende, undervisere og forskere på de tre universiteter. Region Hovedstaden bidrager med 23 mio. kr.
Projektet er et samarbejdsprojekt mellem Region Hovedstaden og Region Sjælland der begge har udpeget Cleantech som et centralt fokusområde for den fremtidige vækst og udvikling. Hovedstaden bidrager med 67 mio. kroner.
Copenhagen Entertainment arbejder på tværs af produktions-, film- og spilmiljøer. Region Hovedstaden bidrager med 3,35 millioner kroner.
Copenhagen Film Mentor bidrager til at skabe et internationalt filmmiljø i Hovedstaden. 24 danske filmproducere får et treårigt internationalt erhvervsorienteret efteruddannelsesprogram. Region Hovedstaden bidrager med 1,5 millioner kroner.
Copenhagen Finance IT Region (CFIR) er et langsigtet klyngeudviklingsprojekt, der skal udvikle en af Hovedstadsregionens store styrker - krydsfeltet mellem finans- og it. Hovedstaden har bidraget med 28 mio. kroner.
Copenhagen Redefined skal udvikle en fælles brandidentitet, som regionens aktører står bag og kan bruge til regional, national og international markedsføring. Region Hovedstaden bidrager med 2 millioner kroner.
IT-vækstmiljø i verdensklasse – CopenhagIT afdækker behov og konkrete problemstillinger ved etableringen af fysiske rammer for et IT-vækstmiljø. Region Hovedstaden bidrager med 166.000 kroner.
Projektet ”Danmarks Maritime Klynge” skal bidrage til at Danmark – og Hovedstaden - fastholder sin position som en af verdens førende maritime erhvervsklynger.
BEC Management og en række detailkæder arbejder sammen om at udvikle, afprøve og implementere en sammenhængende efteruddannelse for ansatte i detailhandlen samt et tilhørende kompetenceafklaringsværktøj. Projektet gennemføres i perioden 2009 – 2011, og EU Socialfond støtter med 4,5 milioner kr.
Fashion Accelerator skal bidrage til at øge dansk modes internationale position på markedet. Hovedstaden bidrager med 1,7 millioner kroner.
Global Connected skal gennem markedsføring sikre flere flyruter til Københavns Lufthavn. Målet er at sikre høj tilgængelighed til regionen. Region Hovedstaden har indtil videre bidraget med 4 mio. kr.
CPH WEST gennemfører dette projekt, der henvender sig til 250 personer, som har længere tids ledighed bag sig. EU Socialfond medfinansierer med 2,3 millioner kroner, og projektet gennemføres i perioden 2007 – 2008.
Projektet har udviklet og afprøvet en offentlig-privat innovationsmodel i en række innovationsprojekter.
Index gennemfører i samarbejde med designorganisationer, erhvervsorganisationer samt uddannelsesinstitutioner verdens første pilotprojekt for undervisning i Design to Improve Life. EU-strukturfonde medfinansierer med 6,1 millioner kroner, og projektet gennemføres i 2009–2010.
International Olympic Committee (IOC) har valgt København som vært for sin 13. internationale kongres. Her bliver værten for olympiaden i 2016 kåret. Region Hovedstaden bidrager med 3 millioner kroner.
International Students International Careers (ISIC) er et bredt partnerskab bestående af erhvervsorganisationer, videninstitutioner og Ingeniørforeningen (IDA). EU Socialfond medfinansierer med 2,6 millioner kroner, og projektet gennemføres i perioden 2008 – 2011.
Projektet er et tværregionalt samarbejde med aktører på begge sider af Øresund, som målretter særligt beskæftigelsesindsatsen. Projektet gennemføres i perioden 2008 – 2011. Region Hovedstaden støtter med 1,4 mio. kr.
Knudepunkt for Mobil og Trådløs kommunikation styrker regionens position som et centrum for mobil og trådløs kommunikation (M&T) i Skandinavien og østersøområdet. Region Hovedstaden støtter projektet med 3,81 millioner kroner.
Region Hovedstaden gennemfører sammen med bl.a. tre hospitaler og lægeforeningen dette projekt, som vil styrke integrationen af fremmedsprogede læger på regionens hospitaler. EU Socialfond medfinansierer med knap 2,3 millioner kroner, og projektet gennemføres i perioden 2008 – 2010.
Projektet destinationsudvikling af Kongernes Nordsjælland skal realisere Nordsjællands potentiale for at skabe vækst i helårsturismen og oplevelsesøkonomien i øvrigt. Region Hovedstaden bidrager med 4,2 mio. kr.
Dansk Artist Forbund, CBS og KODA vil sammen med kunstnere over en 3-årig periode indføre nye innovationsmetoder, der skaber udvikling og vækst i private og offentlige virksomheder. Projektet gennemføres i perioden 2009 – 2012, og EU Socialfond bidrager med 9,3 mio. kr.
Med Sprogcenter Nordsjælland i spidsen for et bredt partnerskab gennemføres dette projekt, som vil bringe familieforsørgede kvinder med anden etnisk baggrund end dansk i beskæftigelse. EU Socialfond medfinansierer med 6,3 millioner kroner, og projektet gennemføres i perioden 2009 – 2011.
ASE står i spidsen for dette projekt, som har til formål at skaffe kvalificeret arbejdskraft til dagligvarekæderne samt at bekæmpe overledigheden blandt nydanskerne. EU Socialfond medfinansierer med 2,5 millioner kroner, og projektet gennemføres i perioden 2008 – 2010.
Københavns Internationale Teater står sammen med en række kommuner og private parter bag et projekt, som skal styrke hovedstadsregionen som et innovativt og kreativt vækst- og oplevelsescenter. EU Regionalfond medfinansierer med 11 millioner kroner, og projektet gennemføres i 2009-2010.
Meet Denmark skal tiltrække flere internationale videnskabelige kongresser til Danmark. Region Hovedstaden bidrager med 4,5 millioner kroner.
Mindblowing Copenhagen står for en række aktiviteter under afholdelsen af vindkraft-konferencen European Wind Energy Conference & Exhibition (EWEA) i København i 2012. Region Hovedstaden bidrager med 1 mio. kr.
Modezonen arbejder landsdækkende på tværs af virksomheder, uddannelse og erhverv. Modezonen skal udvikle en fælles flerårig strategi for modebranchen. Region Hovedstaden bidrager med 3,5 millioner kroner.
Next Generation skal styrke iværksætterkultur og øget antallet af højtuddannede vækstiværksættere fra hovedstadsregionens universiteter. Region Hovedstaden bidrager med 26,8 mio. kr.
NorLog – Nordeuropas Logistik og Handelshub har som mål at styrke hovedstadsregionen og øresundsregionen som den førende logistik- og transportklynge i Nordeuropa. Region Hovedstaden bidrager med 580.000 kroner.
Ny Viden til Byggefagene skal gøre byggeriets aktører i hovedstadsregionen til frontløbere i arbejdet med at virkeliggøre visionen om 'Det Digitale Byggeri'. Region Hovedstaden støtter med 4 millioner kroner.
I tre store og flere mindre forløb samarbejder kommuner og virksomheder om at udvikle nye, innovative løsninger på velfærdsområdet. Deltagerne får formel kompetenceopbygning i bl.a. ledelse af samarbejde om innovation. Det samlede budget er på 29,6 mio. kr.
Projektet arbejder landsdækkende på tværs af uddannelse, forskerparker, vækstmiljøer og erhverv. Region Hovedstaden bidrager med 3 millioner kroner.
Plan C - Energirigtig Renovering skal vise vejen for at gennemføre energirigtige renoveringsopgaver med succes og merværdi. Hovedstaden har bidraget med 30 mio. kroner.
SPI-projektet skal tiltrække flere udenlandske virksomheder til hovedstadsregionen. Vækstforum bidrager med 12 mio. kroner.
Spin-off – Fremtidens vækstkilde skal fremme vækstkulturen via acceleratorforløb om forretningsplaner og internationale strategier samt netværk og kompetenceudvikling. Region Hovedstaden bidrager med 3,6 millioner kroner.
FIC står i spidsen for dette projekt, som har til hovedformål at styrke udsatte ledige etniske minoriteters tilknytning til arbejdsmarkedet. EU Socialfond medfinansierer med 2,1 millioner kroner, og projektet gennemføres i 2008–2010.
En række naturvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige fakulteter har i samarbejde vundet et af Erhvervs- og Byggestyrelsens udbud for etablering af et studentervæksthus. Studentervæksthuset Katapult blev oprettet på KU den 3. oktober 2007.
Sund Vækst - Fødevarer, Sundhed og Ernæring udvider det øresundsregionale vækstcenter med samarbejde mellem fødevare-, medico- og biotech/pharma sektorerne. Region Hovedstaden støtter med 3,83 millioner kroner.
International Attraktiv Videnserviceregion er en analyse gennemført i 2007-2008. Hensigten med analysen er at skabe grundlag for, at Region Hovedstaden forsat kan udvikle sig som en attraktiv international videnserviceregion. Region Hovedstaden støtter med 166.000 kroner.
Øresund Business Match ville få 1200 virksomheder på tværs af Øresund til at handle med hinanden.