Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Sådan søger du Socialfonden og Regionalfonden

Læs mere om muligheder for støtte og gå til ansøgningsskema.
 

Kriterier for støtte
For at projekter kan opnå støtte fra EU Socialfond eller Regionalfond, skal de ligge inden for rammerne af den gældende erhvervsudviklingsstrategi.
 
Læs mere om erhvervsudviklingsstrategien 2011-2013

Desuden skal projektet overholde EU-strukturfondenes retningslinjer:

  • Projektet fornyer eller supplerer indsatsen på det pågældende område
  • Mål, aktiviteter og metoder hænger sammen
  • Ansøger kan lede og administrere projektet
  • Ansøger viser engagement og ejerskab, eksempelvis i form af medfinansiering

Læs om Socialfondens program

Læs om Regionalfondens program

Kontakt sekretariatet med din idé
Region Hovedstaden er sekretariat for Vækstforum Hovedstaden. Kontakt sekretariatet så tidligt som muligt med din projektidé. Sekretariatets medarbejdere kan rådgive dig om,  hvad der skal til, for at øge chancerne for støtte. Dialogen med sekretariatet er vigtig for at ansøgningen bliver støtteberettiget.

Hvor meget støtte kan jeg få?
EU Socialfond og Regionalfond medfinansierer op til 50 procent af de støtteberettigede udgifter. Mindst halvdelen af projektets samlede finansiering skal være dansk. Dansk medfinansiering kan eksempelvis komme fra statslige puljer, virksomheder eller Region Hovedstadens udviklingsmidler. Udgifter, der er nødvendige for at gennemføre projektet, er berettigede til støtte.

Der er her slutningen af strukturfondsperioden 2007-2013 disponeret over en stor del af de strukturfondsmidler, som er til rådighed for Region Hovedstaden. De resterende midler forventes fordelt i 2012 og begyndelsen af 2013.
 
Hvornår kan jeg søge?
Næste ansøgningsfrist er: 

- 4. marts 2013

Elektronisk ansøgningsskema
Ansøgninger udfyldes og sendes elektronisk. Ansøgningsskemaet finder du på Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside.

Gå til Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside

Derudover sendes en underskrevet udskrift af ansøgningen med post til adressen:

Sekretariatet for Vækstforum Hovedstaden
Kongens Vænge 2
DK-3400 Hillerød.
Kuverten mærkes ”Ansøgning EU-strukturfonde”.

Behandling af ansøgninger
Vækstforum Hovedstaden behandler ansøgninger på baggrund af indstillinger fra sekretariatet. Efter behandlingen af ansøgning sender Vækstforum en anbefaling til Erhvervs- og Byggestyrelsen. Styrelsen kontrollerer derefter, om projektet lever op til EU-strukturfondenes regler. Er reglerne overholdt, godkender styrelsen ansøgningen endeligt.

Hvornår får jeg svar på ansøgningen?
Den samlede sagsbehandlingstid tager typisk 3-4 måneder fra ansøgningsfristen. Sekretariatets indstilling til Vækstforum Hovedstaden om tilsagn eller afslag fremgår af dagsordenerne til Vækstforums møder. Vækstforums beslutning fremgår af referaterne fra møderne.