Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Styr på mål og effekter i et projekt

Prøv at opstille en effektkæde for din projektidé. Med effektkæden finder du ud af, om der er sammenhæng mellem mål, aktiviteter i projektet og de samfundsmæssige effekter, du ønsker.





Brug effektkæden til at tjekke af, om det er realistisk at komme fra målsætning til effekter. Måske finder du ud af, at der er ting, du skal ændre eller skrue på, for at projektet hænger bedre sammen. 

Om de enkelte led i effekt-kæden:

Målsætning: Hvad ønsker du at opnå med projektet?

Input: De ressourcer der skal bruges for at gennemføre aktiviteterne i projektet; penge, viden, fysiske faciliteter mv.

Aktiviteter: De handlinger der skal sættes i gang for at skabe et output i projektet – f.eks en reklamekampagne eller et undervisningsforløb.

Output: En ydelse/leverence eller produkt. Output er det, som brugerne umiddelbart får ud af aktiviteterne. F.eks.”et antal gennemførte rådgivninger” eller ”antal deltagere i et arrangement”.

Resultat: Effekter af indsatsen hos brugeren. Det kan på kort sigt være f.eks. ny viden, anden holdning. På længere sigt kan det være ændret adfærd hos brugeren eller en ny og bedre situation, f.eks. for en virksomhed.

Effekt: Effekter af indsatsen i samfundet. De samfundsmæssige effekter, som er afledt af resultatet hos brugeren, f.eks. øget beskæftigelse.