ASE står i spidsen for dette projekt, som har til formål at skaffe kvalificeret arbejdskraft til dagligvarekæderne samt at bekæmpe overledigheden blandt nydanskerne. EU Socialfond medfinansierer med 2,5 millioner kroner, og projektet gennemføres i perioden 2008 – 2010.
Projektet fokuserer på den såkaldte "svingdørseffekt," hvor nydanskere skiftevis er i arbejde, driver selvstændig virksomhed eller er ledige. Det er ofte de samme personer, som med mellemrum optræder i de forskellige roller.
Projektet vil udvikle mønsterbrydere, der kan fremstå som rollemodeller for en mere stabil tilknytning til arbejdsmarkedet, hvor de initiativrige nydanskere får et positivt afløb for deres entrepreneurship. Det er et helt nyt udviklings-/uddannelsesforløb på 12 uger, som skal motivere deltagerne i projektet til "at komme ud af svingdøren" samt klæde deltagerne på til at komme ind på en ledende stilling i en af dagligvarekæderne.
EU Socialfond medfinansierer med 2,5 millioner kroner. Projektet gennemføres i perioden 2008 – 2010.