Videre til indhold. |

Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Organisation

Medicoteknik på fremtidens hospitaler

Udbytterigt seminar på tværs af klinik, industri og forskning.
Den 3. juni var Medico Innovation og Region Hovedstaden, i form af Videncenter for Innovation og Forskning, Koncern Byggestyring og It Medico og Telefoni (IMT), værter ved et heldagsseminar med fokus på medicoteknik til fremtidens hospitaler. Medicotekniske løsninger kan være med til at sikre bedre, interne arbejdsgange, effektive arbejdsrutiner og mere hensigtsmæssig brug af fysiske rammer.

Seminaret var for virksomheder, klinikere og forskere, der gerne vil være med til at skabe fremtidens medicotekniske løsninger på tværs af klinik, forskning og industri - såkaldt offentligt-privat innovationssamarbejde (OPI).

Inspirerende oplæg
Deltagerne blev bl.a. præsenteret for oplæg om to konkrete projekter. Michel Némery, ledende overlæge på Herlev Hospitals radiologiske afdeling, fortalte om, hvordan CT-innovationsenheden på Herlev Hospital samarbejder med Siemens om innovation i klinisk praksis. Og Søren Bilsøe, Cofounder i Caretag, repræsenterede industrien med et oplæg om innovationsprojektet ”TTT – Tag, Track & Trace”, hvor Caretag arbejder sammen med Regional Sterilcentral 1 om mærkning og sporing af sterilvarer.

Oplægsholdere og tilhørere

Fremtidens medicotekniske løsninger
Ca. 60 deltagere var samlet og deltog aktivt i diskussioner om daglige udfordringer i klinikken, og der blev netværket på tværs af industri, forskning og klinik.

Undervejs blev deltagerne inddelt i grupper, hvor følgende temaer blev diskuteret:
  • Logistik og sporbarhed: Sterilcentraler, automatisering og robotter i logistiksammenhæng
  • Point of Care analyser og systemer: Effektivisering af prøver og svartider.
  • Hygiejne: Overflader/materialer og teknologier der kan medføre forbedret hygiejne
  • Medicinsk billedteknologi: Udstyr til fx røntgen og scanning, som stiller særlige krav til hospitalsbyggerierne
Fuld aktivitet på seminaret om medicotekniske løsninger

Muligheder og trends inden for de enkelte områder var i fokus, og det samme var potentialet for etablering af konkrete projekter og partnerskaber.

Samarbejdet mellem Region H. og Medico Innovation
Medico Innovation og Region Hovedstaden arbejder sammen om at etablere kontakt mellem klinik, forskning og industri med henblik på nye innovationsprojekter. I forbindelse med den nye hospitalsstruktur og de omfattende hospitalsbyggerier, som gennemføres de kommende år, er der behov for nye medicotekniske løsninger.
Webredaktør
Tine L. Larsen
Email:XqH@ujvcXgV.dk