Kortlægning og undersøgelser af forurenede grunde

Kortlægning af grunde sker også for at fastholde en viden om, hvor der er forurenet eller hvor der kan være sket en forurening. Kortlægningen er derfor med til at holde styr på forureningerne, så der i forbindelse med bygge- og anlægs­arbejder kan tages højde for disse, og derved ikke skabes nye problemer.

Hvornår og hvordan kortlægges grunde?
Ved systematisk gennemgang af arkiver og historisk materiale får regionen oplysninger om, hvor tidligere eller nuværende aktiviteter kan have forurenet jorden og grundvandet. Aktivite­ter, der kan have forurenet er eksempelvis tankstationer, autoværksteder og renserier. Vurderer regionen, at aktiviteterne kan have forurenet, bliver grunden kortlagt som mulig forurenet.

Oplysninger om påvist forurening i jorden eller grundvandet sendes løbende til regionen fra f.eks. kommunerne. Regionen vurderer på baggrund af oplysningerne, hvorvidt grundene skal kortlægges som forurenede.

• orientere eventuelle lejere om kortlægningen, og hvad den betyder,
• orientere eventuelle købere om kortlægningen,
• anmelde flytning af jord til kommunen,
• ansøge om særlig tilladelse fra kommunen til byggeri og gravearbejde ud over den almindelige byggetilladelse,
• ansøge om særlig tilladelse fra kommunen, hvis grundejeren ønsker at ændre brugen af grunden, for eksempel fra erhverv til bolig.

Hent liste med kommunernes adresser

Hvornår bliver en kortlagt grund undersøgt?
Forureninger, der kan true grundvand og/eller menneskers sundhed, bliver undersøgt af regionen. Der er mange forurenede grunde – flere end regionen kan undersøge på én gang.

Regionen prioriterer derfor løbende, hvilke grunde der skal undersøges. Forurening, der udgør den største risiko, undersøges først. Derfor kan der gå flere år, inden en grund bliver undersøgt.

Når regionen har fundet en forurening undersøges udbredelsen og kilden til forureningen. På baggrund af undersøgelserne vurderes risici i forhold til grundvand, menneskers sundhed og miljø. Hvis regionen vurderer, at der er en risiko, vil grunden indgå i regionens løbende prioritering til oprensning.

Læs mere om regionens arbejde med oprensning af forureninger

Skal grundejeren betale for en undersøgelse af sin grund?
Inden for miljøområdet gælder et princip om at ”forureneren betaler”. Som hovedregel bliver en grund­ejer, der ikke er ansvarlig for forureningen, derfor ikke pålagt at undersøge eller fjerne en forurening. Grundejeren kan dog komme til at betale for en undersøgelse og en eventuel oprensning, hvis grundejeren ønsker at ændre arealanvendelse, bygge eller grave.

Læs om hvilke projekter, der kræver tilladelse fra kommunen

Undersøgelse af en mulig forurenet grund
På en grund, hvor der er mistanke om forurening, kan en undersøgelse være med til at afklare, hvorvidt grunden er forurenet eller ej. Hvis der konstateres forurening, bliver grunden kortlagt som forurenet (vidensniveau 2). Hvis der ikke konstateres forurening, annullerer regionen kortlægningen.

Grundejeren har 3 muligheder for undersøgelse:

• Regionen undersøger kortlagte grunde ud fra en løbende prioritering. I regionen er der mange grunde, der indgår i den løbende priotering, og derfor kan der være tilfælde, hvor der går flere år inden en grund bliver undersøgt.
• Grundejeren kan vælge selv at betale for en undersøgelse. Det anbefales, at grundejeren får hjælp fra et rådgivende firma, som har erfaring med jordforurening. Regionen bør også kontaktes inden undersøgelsen sættes i gang for at sikre enighed om undersøgelsens omfang.
• Boligejere har en særlig ret til at få undersøgt deres boliggrunde indenfor 1 år. Boligejeren skal selv søge regionen om denne undersøgelse. Undersøgelsen vil fastslå, om grunden er forurenet eller ej.

Læs mere i pjecen "Region Hovedstaden undersøger din grund for jordforurening", som du finder her på siden.

Undersøgelser af en grund, der er kortlagt som forurenet
Hvis der er konstateret forurening på en grund, kan en afgrænsende undersøgelse være med til at afdække, hvorvidt forureningen udgør en risiko for grundvand og/eller menneskers sundhed og miljø.

Grundejeren har tre muligheder for at få en afgrænsende undersøgelse:

• Regionen foretager afgrænsende undersøgelser ud fra en løbende prioritering. De værste forure­ninger bliver under­søgt først, og derfor kan der gå mange år, før regionen undersøger en grund. Hvis forureningen udgør en risiko for grundvand og/eller menneskers sundhed, vil den indgå i regionens løbende prioritering til oprensning.
• Grundejeren kan vælge selv at betale for en afgrænsende undersøgelse. Det anbefales, at grundejeren får hjælp fra et rådgivende ingeniørfirma, som har erfaring med jordforurening. Regionen bør også kontaktes, inden undersøgelsen sættes i gang med henblik på at vurdere omfanget af den påtænkte undersøgelse. Det kan især anbefales, hvis grundejeren overvejer at fjerne forureningen.
• Visse boligejere kan få deres boliggrund undersøgt gennem værditabsordningen. Værditabsordningen gælder for boligejere, der ikke kendte til forureningen på det tidspunkt, hvor de købte grunden. Ordningen hjælper til med at få grunden hurtigere undersøgt. En værditabsundersøgelse er kun for boliggrunde, hvor der er konstateret forurening, og hvor forureningen kan have betydning for brugen af hus og have. Boligejeren skal selv søge regionen om at få boliggrunden omfattet af ordningen.

Hent skema til ansøgning om optagelse i værditabsordningen (pdf)