Region Hovedstaden arbejder for at sikre dig godt drikkevand og for at tage vare på din sundhed. Vi renser forureninger op, hvor der er risiko for mennesker eller miljø. Koncern Miljø arbejder også med råstofplanlægning i regionen.
Koncern Miljø arbejder med jordforurening ud fra en overordnet politisk vedtaget strategi. Det sker ud fra visionen:Ren jord - Rent vand - Sundere liv.
Koncern Miljø er en stabsfunktion i Region Hovedstaden. I Koncern Miljø løses opgaverne i 11 teams med tæt kobling til 4 enhedschefer og direktøren.
En medarbejderstab på knap 75 personer og et driftsbudget på ca. 125 mio. kr. danner baggrunden for et bredt spektrum af miljøopgaver vedrørende forurenede grunde, samt råstoffer.
Hos Koncern Miljø lægges vægt på medarbejdernes trivsel og faglige udvikling. Region Hovedstaden ønsker at tiltrække og fastholde medarbejdere gennem gode arbejdsforhold, fagligt udfordrende opgaver og tilbud om efteruddannelse.