Region Hovedstaden har den 1. juli 2011 indgået kontrakt med analyselaboratoriet Milana A/S om udførelse af kemiske laboratorieanalyser på alle regionens projekter indenfor jordforureningslovens område.
Baggrunden for kontrakten med Milana er et forudgående EU-udbud.
Kontrakten gælder fra den 1. juli 2011 og 3 år frem (med mulighed for yderligere 1 års forlængelse).
Kontrakten omfatter kemiske analyser af jord, vand og luft for en lang række af de oftest undersøgte analyseparametre.
I forbindelse med alle rådgivningsaftaler m.v., som indgås med Region Hovedstaden fra og med d. 1. juli 2011 og i de kommende 3 år (evt. 4 år), skal alle vores rådgivere, entreprenører m.fl. derfor benytte Milana som leverandør af kemiske laboratorieanalyser på projekter indenfor jordforureningslovens område. Analyseposten i tilbuddet beregnes ud fra de priser der ligger til grund for analysekontrakten. Analyseposten indgår fortsat i tilbudssummen, men udtages af en evt. efterfølgende rådgiveraftale.