Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Analyselaboratoriet Milana skal benyttes i forbindelse med Region Hovedstadens opgaver indenfor jordforureningsområdet

Region Hovedstaden har den 1. juli 2011 indgået kontrakt med analyselaboratoriet Milana A/S om udførelse af kemiske laboratorieanalyser på alle regionens projekter indenfor jordforureningslovens område.

Baggrunden for kontrakten med Milana er et forudgående EU-udbud.

Kontrakten gælder fra den 1. juli 2011 og 3 år frem (med mulighed for yderligere 1 års forlængelse).

Kontrakten omfatter kemiske analyser af jord, vand og luft for en lang række af de oftest undersøgte analyseparametre.

I forbindelse med alle rådgivningsaftaler m.v., som indgås med Region Hovedstaden fra og med d. 1. juli 2011 og i de kommende 3 år (evt. 4 år), skal alle vores rådgivere, entreprenører m.fl. derfor benytte Milana som leverandør af kemiske laboratorieanalyser på projekter indenfor jordforureningslovens område.

Analyseposten i tilbuddet beregnes ud fra de priser der ligger til grund for analysekontrakten. Analyseposten indgår fortsat i tilbudssummen, men udtages af en evt. efterfølgende rådgiveraftale.




Redaktør
Jeanette Olsen
Email:Dig.FW2@6MOXE5C.dk