Analysen kortlægger den samlede udledning af CO2 fra virksomheder og borgere i hovedstadsregionen. Det nye er, at vi får en beregning af borgernes, virksomheders og myndigheders forbrug.
Udledningen er opgjort både for regionen som helhed og for fire pilotkommuner: Allerød, Ballerup, Bornholm og Frederiksberg. Analysen er inddelt i borgernes klimafodaftryk og virksomhedernes klimafodaftryk.
Metoden er en videreudvikling af gængse kortlægningsmetoder, idét den også beregner den indirekte udledning forbundet med forbrug og varestrømme. Dette gøres ved at anvende økonomiske nøgletal for, hvor meget der henholdvis forbruges og produceres i de enkelte kommuner. Analysen viser dermed den globale klimapåvirkning fra henholdvis borgere og virksomheder i regionen og de fire pilotkommuner.
Metodeudviklingen og kortlægningen er udført af Niras A/S i samarbejde med 2.0 LCA Consultants, Center for Turisme- og Regionalforskning og Danmarks Statistik. Spørgsmål til metoden henvises til Niras A/S. Se desuden bilag 2, som handler om metoden.
Hovedstadsregionens klimabelastning er kendetegnet ved, at vi importerer relativt mange varer og ydelser ude fra, fordi vi har en lav andel af landbrug og industri og dermed en lav selvforsyningsgrad. Analysens overordnede pointe og anbefaling er, at den kommunale og regionale klimaindsats med fordel kan inddrage virksomheder og borgere mere i klimaindsatsen end hidtil. Løsningerne skal både findes ved at stille krav til lokale virksomheder, der leverer globalt, og lokale forbrugere, der efterspørger globalt.
Analysen viser, at en regionsborger udleder mere end landsgennemsnittet, fordi regionsborgeren shopper, oplever og rejser mere. 19,3 ton per år bliver det til ialt. Regionsborgerne har et meget højt indkomstniveau, hvilket forklarer det høje forbrug.
Både offentlige og private virksomheder i hovedstadsregionen er store indkøbere. Også for deres vedkommende kan man konkludere, at den største CO2 udledning sker indirekte igennem indkøb af importerede varer.
Analysen peger på, at borgere og virksomheder har en lang række handlemuligheder til at nedsætte udslippet af drivhusgasser, som hidtil ikke har været i fokus. Rapporten undersøger forskellige eksempler på virkemidler: flere el-cykler eller el-biler og mindre oksekød. Men rapporten slår fast, at ét virkemiddel ikke kan stå alene. Det gælder istedet om at rette indsatsen mod flere forskellige spor og målgrupper.Analysen kan anvendes til at identificere og prioritere indsatser samt udvælge de virkemidler, som mest relevante for den pågældende kommune. I kommuner med lille andel af landbrug og industri vil adfærdsændringer blandt borgerne være et oplagt indsatsområde. Se også bilag 1 med eksempler på virkemidler.
Med udgangspunkt i samme metode fik Region Hovedstaden kortlagt den samlede klimapåvirkning fra hospitalerne og regionens andre institutioner i 2010. Denne viste, at 79 % af regionens udledning af drivhusgasser stammer fra forbrug (indkøb af medicin, hospitalsudstyr, computere, madvarer, befordring, papir, etc., etc.). Resultatet giver anledning til en diskussion af, om man skal supplere den nuværende indsats rettet mod besparelser inden for varme, el og benzin med at stille klimakrav til indkøb og udbud.