Regionen har i forbindelse med arbejdet med klimastrategien gennemført en lang række analyser om klimaforandringer, CO2-reduktion og klimatilpasning i regionen.
I en analyse udarbejdet af firmaet Tetraplan, konkluderes det, at hovedstadsregionens bilpendlere og deres pendlermønstre er velegnet til elbilens formåen.
Hvordan står det til med hovedstadsregionens rekreative områder og hvordan ser fremtiden ud for dem? Det gør tre solide analyser fra Københavns universitet nu rede for.
Formålet med analysen har været at give et overblik over hovedstadsregionens energiforsyningsstruktur, organisering og interesser indenfor el- og varmeproduktion, samt vedvarende energikilder, og at komme med konkrete forslag til tværgående initiativer for at nedbringe brugen af fossile brændsler og mindske CO2-udledningen.
Denne analyse identificerer, vurdere og kvantificerer muligheder for CO2-reduktioner ved forskellige tiltag inden for transportsektoren. Analysen omfatter såvel regionens interne transport som trafikstrømmene på tværs af regionen.
Analysen kortlægger den samlede udledning af CO2 fra virksomheder og borgere i hovedstadsregionen. Det nye er, at vi får en beregning af borgernes, virksomheders og myndigheders forbrug.
Analysen søger at skabe overblik over muligheder og barrierer samt at synliggøre nogle af de erfaringer der er gjort hidtil inden for klimaområdet med forskellige partnerskabs- og finansieringsmodeller.
Analysen konkluderer, at Region Hovedstaden som virksomhed har potentialet til at præge erhvervsudviklingen i regionen i retning af større bæredygtighed. Dette opnås ved i øget omfang, at stille miljø- og klimakrav ved indkøb og udbud. I særdeleshed i forbindelse med de kommende store hospitalsbyggerier.
Region Hovedstaden ønsker at skabe overblik over påvirkninger og risici af klimaændringerne i regionen. Denne analyse vil sammen med en række andre analyser danne baggrund for en samlet klimastrategi i regionen.
Rapport om udfordringer og handlingsmuligheder i relation til klimaforandringer.
Region Hovedstaden har fået udarbejdet en kortlægning af kommunernes klimaindsats. Det sker som led i regionens igangværende udarbejdelse af en regional klimastrategi.
Mail