Udbredelse af elbiler, sammenhængende fjernvarmenet og partnerskaber på tværs af vandoplande. Det var nogle af de ting, der var opbakning til at arbejdere videre med, da kommunalpolitikere og regionspolitikere d. 2. maj satte sig sammen og talte om den kommende klimastrategi
KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden havde inviteret kommunalpolitikere og regionspolitikere til seminar om den kommende klimastrategi for Hovedstadsregionen. Målet var at få input til temaer i klimastrategien, så strategien bedst muligt skaber værdi for kommunerne i regionen og Region Hovedstaden. Blandt seminarets oplægsholdere var Katherine Richardson, formand for klimakommissionen, Per Meilstrup fra Mandag Morgen, Karsten Arnbjerg-Nilsen fra DTU-Miljø, Jacob Bøss fra DONG A/S og Birger Laursen fra Dansk Fjernvarme.
15 forskellige kommuner var repræsenteret ved borgmestre, udvalgsformænd og bestyrelses-medlemmer, mens regionen var repræsenteret via sit Miljø- og klimaudvalg. Alle bød ind med gode idéer til, hvordan vi i Hovedstadsregionen kan imødegå de fælles klimaudfordringer, der går på tværs af myndigheder, sektorer og geografi.
Klimastrategien skal føre til reel handling. Det budskab gik igen blandt deltagerne. Klimastrategien repræsenterer en mulighed for at vise omverdenen, hvordan kommuner og region kan gå foran som et godt eksempel på at løse klimaudfordringerne. Klimaændringerne kræver, at der tages fælles ansvar og alle inddrages. Et væsentligt aspekt i indsatsen er, at vi alle bliver mere bevidste om, hvordan vi hver især kan gøre en indsats ved at ændre/forny vores adfærd.
Der var bred opbakning til klimastrategiens temaer om klimatilpasning, energiplanlægning, grøn transport, bæredygtigt byggeri samt forbrug og indkøb.
Der kom mange gode forslag på bordet. Blandt de mange budskaber fra seminaret var bl.a.: