Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Kandidaterne til regionsrådsvalget er på plads

234 kandidater fra 21 lister og partier skal kæmpe om regionsrådets 41 pladser.

234 kandidater fra 21 lister og partier skal kæmpe om regionsrådets 41 pladser og dermed indflydelse på hospitaler, psykiatri og miljø.

Hospitaler, psykiatri og miljø er centrale temaer
Hvordan skal pengene bruges på hospitalerne? Hvordan får de psykisk syge bedre forhold? Hvordan får vi et bedre miljø? Det er nogle af de spørgsmål, som 234 kandidater til regionsrådet i Region Hovedstaden vil diskutere i de kommende uger op til regionsrådsvalget den 17. november.

Kampagne starter mandag den 26. oktober
Det står klart efter at de sidste kandidater er blevet formelt godkendt til at stille op. Samtidig skyder Region Hovedstaden mandag den 26. oktober en kampagne i gang, som skal oplyse borgerne om regionernes arbejdsopgaver.

Information om regionernes arbejde skal kvalificere vælgerens x
- Alle undersøgelser viser, at borgernes viden om regionerne stadig er begrænset. Med vores kampagne vil vi kvalificere vælgernes kryds ved at fortælle om de centrale og borgernære opgaver som regionen varetager. Det handler for eksempel om forholdene på hospitalerne og i psykiatrien, siger regionsdirektør Helle Ulrichsen.

Stem eller lad andre bestemme
Under overskriften ”stem eller lad andre bestemme” vil kampagnen i perioden op til valget være synlig i bylivet, på internettet og i aviserne. Kampagnen skal føre borgerne ind på Region Hovedstadens hjemmeside, hvor kan man læse mere om regionens arbejde. Her kan borgerne også læse mere om de enkelte kandidater og deres mærkesager.


Yderligere information

  • Helle Ulrichsen, regionsdirektør, Region Hovedstaden, tlf. 4820 5601
  • Pressevagten, Region Hovedstaden, tlf. 7020 9588