Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Begivenhedsstrategi

Region Hovedstadens begivenhedsstrategi er udarbejdet af Vækstforum Hovedstaden i samarbejde med regionens kommuner og Wonderful Copenhagen.
Begivenhedsstrategien skal være med til at tiltrække endnu flere verdensbegivenheder og samtidig udbrede begivenhederne til hele regionen.

Begivenheder skaber vækst og samling
Begivenhedsstrategien er et led i realiseringen af Vækstforum Hovedstadens erhvervsudviklingsstrategi, og Vækstforums formand Jørgen Christensen er ikke i tvivl om betydningen af at arbejde strategisk med internationale sports- viden og kulturbegivenheder i regionen:

- Store begivenheder er en af tidens store vækst- og jobskabere i oplevelsesøkonomien, men de kan samtidig blive samlingspunkter for en regional identitet. Ved at gå systematisk efter begivenheder, der tager afsæt i regionens kompetencer, skaber vi en mere varig effekt på regionens sports-, viden- og kulturliv og giver regionens professionelle begivenhedserhverv et løft, siger Jørgen Christensen.

14 initiativer i gang inden 2012
Strategien udpeger 14 initiativer eller begivenheder, som skal være gennemført eller igangsat inden 2012. Første skridt er etableringen af et begivenhedscenter for kompetenceudvikling og netværk under Wonderful Copenhagen.

Centeret skal være katalysator for kompetenceudvikling og samle regionens mange arrangører i et fælles netværk. Det skal også tilbyde regionens kommuner og private eventarrangører rådgivning om eventmanagement, finansiering og kommunikation.

Yderligere information
Jørgen Christensen, formand for Vækstforum Hovedstaden, telefon 51 34 33 50

Henrik Madsen, Udviklingschef, Region Hovedstaden, telefon 29 60 65 36

Martin Bender, Underdirektør, Wonderful Copenhagen, telefon 29 29 64 59






Redaktør
Koncern Regional Udvikling
Email Dig.FOq@6MOXE5C.dk