Letbane

Hvad er en letbane?
En letbane kører på skinner, som et tog, men er lettere. Vognene er 30-35 m lange og den får strøm fra ledninger i luften. Letbanen kan køre blandet med den øvrige trafik, men de store fordele i forhold til hastighed og komfort får man, når den kører i sit eget sporareal.

Hvordan anlægger man en letbane?
Letbanen bør anlægges, så den generer bilerne så lidt som muligt. Både på vejene og i krydsene vil der være den samme plads til bilerne, som i dag. Letbanen har dog fortrinsret i krydsene. De mange biler, der fortsat vil bruge Ring 3, vil kunne køre her uden større forsinkelser, end i dag.

Sikker trafik og godt miljø
Større sikkerhed og mindre støj- og luftforurening er nogle af de miljømæssige fordele, der vil være ved letbanen. Den er el-drevet og støjer mindre, end vi er vant til det fra busser, tog og biler.

Samspil med bus og tog
En letbane vil køre igennem en række trafikknudepunkter på sin vej. Der skal være gode muligheder for at skifte imellem bus, tog, bil, cykel og letbane og man skal kunne køre på samme billet.

Hurtig og præcis transport
Der er tid at spare ved at køre med letbane. Turen fra DTU i Lundtofte til Ishøj kan gøres på 44 minutter mod 68 minutter med S-bus, vurderer en rapport fra Cowi fra 2008.

Komfortabel rejseform flytter passagerer
En letbane vil ifølge Cowi dagligt kunne få 7.000 bilister til at stille bilen og bruge letbaner istedet for. Op til 12.000 flere vil rejse med kollektiv trafik. I alt vil letbanen kunne tiltrække 65.000 passager i døgnet. Det skyldes ikke kun, at letbanen er hurtig og præcis, men også at den opleves som rar at bruge. Den kører jævnt og er nem at komme til.

Hvor kører letbanen?
Den præcise linjeføring er ikke fastlagt, men vil sandsynligvis køre via Lyngby over Gladsaxe, Herlev, Glostrup, Albertslund, Ishøj og Brøndby. Tilkobling af letbanen via ’stikveje’ til S-togs- og metro-nettet er oplagt.

Loop City - nyt byliv langs Ring 3
Letbanen vil køre gennem områder, hvor der allerede i dag bor og arbejder mange mennesker. Men nye byområder vil også udvikle sig omkring letbanestationerne, hvor der i dag ligger ældre industriområder.  Læs mere om visionerne for byudviklingen langs Ring 3

Finansiering af letbaner i udlandet
De senere år er det blevet mere brugt, at det offentlige og private arbejder sammen om store infrastrukturprojekter. Særligt i England og Irland, men også i Frankrig og Spanien, kører letbaner, som er blevet til på den måde.

Arbejdet for en letbane
Bag idéerne om en letbane ligger mange tanker og et stort forarbejde og analyser, som regionale og kommunale myndigheder i hovedstadsregionen har arbejdet med i cirka 20 år. 

Principiel aftale i hus ultimo juni 2011
Ti kommuner, alle beliggende langs Ring 3, samt Region Hovedstaden er enige med staten om at udarbejde et beslutningsgrundlag, herunder vvm, finansiering, linjeføringer, osv. for letbanen.
Parterne nåede til enighed i juni 2011 om en finansieringsmodel, hvor staten betaler 40%, regionen 26% og kommunerne 34% af anlægsomkostningerne.