Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Trafikaftalen med kommunerne

Region Hovedstaden og Kommunekontaktrådet Hovedstaden har den 7. september 2011 indgået en regional trafikaftale ”Investeringer i fremtiden”, hvor region og kommuner i enighed peger på nødvendige investeringer på infrastrukturområdet.

Hovedstadsregionen er i dag et knudepunkt for trafikstrømme på bane og vej mellem Skandinavien og Europa. Flere mennesker rejser til og fra regionen, og mere godstrafik skal transporteres igennem regionen. Vi står derfor over for en udfordring i forhold til at mindske trængslen gennem bedre infrastrukturløsninger.

To indsatsområder

Regionen og kommunerne peger på to store indsatsområder: den internationale dimension og den lokale tilgængelighed.

Ud af regionen - den internationale dimension

Vi skal gennem en trafikalt integreret Øresundsregion, gode transportforbindelser til naboregionerne og til de store europæiske og globale knudepunkter sikre os, at vi bliver en del af et større netværk.

Forslag til løsninger:

  • En strategisk satsning på udvikling af attraktive flyforbindelser, der styrker lufthavnen
  • Højhastighedstog, der sammenbinder os med Skandinavien og det øvrige Europa, og som understøtter lufthavnen
  • Styrke sammenhængene i Øresundsregionen gennem udbygningen af det kollektive tognet.
Rundt i regionen – en styrkelse af den lokale tilgængelighed

Trængsel på regionens veje både koster og hæmmer væksten. I 2010 spildte borgerne hver dag 190.000 timer dagligt på at holde i kø. Den manglende fremkommelighed koster samfundet ca. 10. mia. kr. om året.

Forslag til løsninger:

  • En ny fast forbindelse ved Helsingør og Helsingborg til både vej og bane, og i forlængelse heraf:
  • En ny ringforbindelse med tilslutning fra Femern-forbindelsen via Høje-Taastrup til Helsingør til både bane og vej. Der er dog brug for en nærmere undersøgelse af behov og linjeføring
  • En ny Fjordforbindelse ved Frederikssund
  • En ny østlig havneforbindelse i København
  • At letbanen langs Ring 3 realiseres hurtigst muligt
  • At den kommende letbane og metrosystemet udbygges, så der skabes en sammenhængende banebetjening.

Se hele trafikaftalen her (pdf).




Redaktør
Koncern Regional Udvikling
Email:Dig.FOq@6MOXE5C.dk