Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Forbedret trafikinformation ved hospitaler

Tusindvis af medarbejdere, patienter og besøgende sidder hver dag fast i en trafikprop ved regionens hospitaler. Men måske kan forbedret trafikinformation være med til at reducere trængslen?
Trafikkaos et generelt problem.
På alle regionens hospitaler udgør den private biltrafik en stor andel af den samlede transport, og for størstedelen af hospitalerne resulterer det i parkeringsproblemer og trafikproppper, som bl.a. påvirker ambulancekørslen.

Projektets formål.
Formålet med dette forprojekt er at undersøge om man kan afhjælpe disse praktiske udfordringer gennem forbedret trafikinformation for patienter, pårørende og medarbejdere i deres rejse til, på og fra hospitaler.

Herlev som projektcase.
Særligt i myldretiden oplever tusindvis af mennesker at holde i kø ved Herlev Hospital. De skal alle sammen ind og ud af den samme indkørsel. Herlev er pilothospital i dette projekt.

Om forprojektet
Projektet gennemfører forskellige tiltag, som alle skal være med til at forbedre informationen til brugerne, fx. rejseplaner, der udsendes ved indkaldelse, touch-standere med trafikinformation, intern wayfinding og informationskampagne til brugerne.

Projektperiode.
Projektet startede i 3. kvartal af 2010 og afsluttes i 3. kvartal af 2012.

Projektets partnere
Rejseplanen A/S er ansvarlig for projektet. De øvrige partnere er Herlev Hospital, House of IT, Region Hovedstaden og Trafikstyrelsen.

Økonomi
Det samlede budget er på 3.335.000 kr. Region Hovedstaden har bevilget 510.000 kr svarende til godt 15% af budgettet og Trafikstyrelsen har bevilget 1.870.000 kr. eller cirka 55%.
  
Resultater
Region Hovedstaden forventer, at projektets resultater og erfaringer kan bruges fremadrettet i forhold til at forbedre trafikforholdene ikke kun ved Herlev Hospital men også regionens andre hospitaler.

Projektet skal ses i sammenhæng med mobility management projektet "Formel M", som arbejder med trafikadfærd og transportplaner for rådhuse, erhvervsområder, landsbyer og hospitaler.




Redaktør
Koncern Regional Udvikling
Email:Dig.FOq@6MOXE5C.dk