Elbiler – en del af en ambitiøs klimasatsningKKR Hovedstaden og Region Hovedstaden har en fælles klimapolitisk vision og konkret mål for klimaindsatsen i hovedstadsregionen.
Den fælles klimastrategi har ambitiøse mål og kræver nytænkning, partnerskaber og store investeringer i de kommende år. Men gevinsterne er massive, hvis vi handler nu. Det vil være til gavn for vores økonomi, vores klima og miljø og for den enkelte borger.
Klimavenlig transport rummer et stort potentiale for hovedstadsregionen. Både i forhold til den overordnede klimaindsats, og i forhold til øget livskvalitet for den enkelte borger, samt styrkede vækstmuligheder for erhvervslivet.
I Region Hovedstaden ser vi elbilen som en central brik i omstillingen til et grønnere samfund, der er uafhængigt af fossile brændstoffer. Vi har en vision om, at blive den førende elbilregion i Europa og ambitiøse målsætninger for at få flere elbiler på vejene.
Som led i en ambitiøs elbilsatsning er der oprettet et regionalt elbilsekretariat der skal skabe viden på tværs og formidle information om og erfaringer med elbiler. Herved skabes et endnu bedre grundlag for en grøn omstilling blandt regionens kommuner, hospitaler, virksomhede og borgere.