Udbredelse af elbiler i hovedstadsregionen har høj prioritet i både kommunerne og Region Hovedstaden. I 2012 starter vi arbejdet op.
Region Hovedstadens og KKR Hovedstadens fælles regionale klimastrategi fra april 2012 indeholder en strategisk satsning: Hovedstadsregionen som førende elbilregion. Elbilsatsningen er et markant bidrag til at realisere klimastrategiens 2025-mål og 2015-succeskriterier fsva. klima- og miljøvenlige køretøjer.
Mål 2025
Succeskriterier 2015
Målsætning
Elbilsatsningens målsætning er at accelerere udviklingen på elbilområdet i hovedstadsregionen for både at realisere klimastrategiens kortsigtede succeskriterier og skabe et fundament for at indfri klimastrategiens langsigtede målsætninger.
Elbilsekretariat
For at realisere regionens og kommunernes ambitiøse målsætninger i forhold til omstilling til elbiler og for at igangsætte markante og effektfulde initiativer, er der brug for at samle viden, overblik og kompetence i én indgang til alle elbilrelaterede aktiviteter i hovedstadsregionen.
Derfor har Region Hovedstaden i budgetforlig 2013 afsat 12 millioner kroner til at etablere én indgang til elbiler i hovedstadsregionen. Med arbejdstitlen ”Electric Hub Denmark” formes et selvstændigt sekretariat, der primært skal
1) bistå kommunernes og regionens omstilling til elbiler via uvildig og kompetent vejledning
2) gøre det mere enkelt for virksomheder at omstille til elbiler og tiltrække internationale virksomheder til regionen
3) markedsføre regionens omstilling til elbaseret transport samt
4) igangsætte og gennemføre nye og eksisterende udviklingsprojekter
Sekretariatet skal desuden afholde seminarer for relevante aktører både private og offentlige virksomheder i regionen for at kickstarte omstillingen til elbiler. Sekretariatet skal deltage i fora og konference både nationalt og internationalt for at skabe et bredt netværk samt opbygge det fornødne vidensniveau om elbiler.
Sekretariatet etableres i en forsøgsperiode på 3 år i perioden 2013 – 2015 og bemandes af en sekretariatsleder og 3 medarbejdere.