Videre til indhold. |

Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Ny skolekultur skal få flere unge til at søge erhvervsuddannelserne

Ny rapport fra task force under Vækstforum Hovedstaden giver en række anbefalinger til bedre erhvervsskoler
Faglighed og innovation skal i højsædet
Erhvervsskolernes ledelser og bestyrelser skal have mindre fokus på økonomi og mere fokus på faglighed og innovation. Det skal være med til at skabe en helt ny skolekultur på erhvervsuddannelserne. Sådan lyder en af de anbefalinger, som Vækstforum Hovedstaden netop har offentliggjort.

Erhvervsuddannelserne har dårligt ry
I dag vælger 60 procent af de unge i hovedstadsregionen at gå i gymnasiet. Erhvervsuddannelserne har et dårligt ry, som et sted for utilpassede unge uden ambitioner, og manglen på praktikpladser har ikke gjort det bedre. Det vil Vækstforum Hovedstaden nu gøre op med i samarbejde med erhvervsskolerne og andre regionale aktører.

Anbefalingerne skal munde ud i konkrete initiativer
- Erhvervsuddannelserne skal blive bedre til at tiltrække flere fagligt og socialt stærke unge. Disse unge kan hæve det faglige niveau og give de praktiske uddannelser et bedre image. Vi skal have mange flere unge til at se lyset og mulighederne i at tage god faglig uddannelse. Vi vil bruge anbefalingerne til at igangsætte konkrete initiativer, som gør det attraktivt at tage en erhvervsuddannelse, siger formand for Region Hovedstaden og Vækstforum Hovedstaden, Vibeke Storm Rasmussen (S).

Task force står bag anbefalinger
For et år siden besluttede Vækstforum Hovedstaden at nedsætte en task force om erhvervsuddannelser. Nu er task forcen klar til at præsentere sine anbefalinger til, hvordan erhvervsuddannelserne kan blive drivkraft for vækst og innovation.

Behov for bredere samarbejde om erhvervsskolerne
- Anbefalinger har især fokus på, hvordan vi kan nytænke erhvervsuddannelserne, så fagligheden kommer i centrum og samarbejdet mellem erhvervsskoler og grundskoler, virksomheder og videregående uddannelsesinstitutioner bliver tættere, siger Klaus Nørskov, der er børne- og kulturdirektør i Gladsaxe Kommune og formand for task forcen.

Forandring starter hos erhvervsskoleledelsen
Region Hovedstaden vil gå i dialog med erhvervsskoleledelserne om, hvordan anbefalingerne kan omsættes til handling.

Vi har brug for dygtige håndværkere
- Vi har brug for dygtige håndværkere, som kan tænke innovativt og har lyst til at videreuddanne sig eller starte egen virksomhed. Derfor sætter vi os nu sammen med erhvervsskolernes ledelser og andre regionale aktører for at finde ud af, hvordan vi kan nytænke skolekulturen og tiltrække flere unge til erhvervsuddannelserne, forklarer Vibeke Storm Rasmussen.


Yderligere oplysninger

  • Vibeke Storm Rasmussen (S), formand for Region Hovedstaden og Vækstforum Hovedstaden, tlf. 43 64 25 21 (hjemme)
  • Klaus Nørskov, formand for task forcen om erhvervsuddannelser, mobil 23 32 54 78
  • Pressevagten, Region Hovedstaden, tlf. 70 20 95 88