Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Regionens rolle på sundhedsuddannelsesområdet

Region Hovedstaden er med til at udvikle de sundhedsfaglige uddannelser, som hospitalerne er forpligtet til at deltage i. Desuden står regionen for personale- og kompetenceudvikling på sundhedsområdet.
Uddannelse og udvikling
Regionens opgaver på sundhedsuddannelsesområdet omfatter:

Sundhedsuddannelser:
  • Erhvervsuddannelser: social- og sundhedsassistent, serviceassistent, portør, lægesekretær, neurofysiologiassistent, audiologiassistent, fodterapeut.
  • Mellemlange videregående uddannelser: sygeplejerske, jordemoder, ergoterapeut, fysioterapeut, bioanalytiker, radiograf, klinisk diætist.
  • Akademiske uddannelser: læge, tandlæge, psykolog.

Uddannelsesaktiviteter:

  • Grund- eller prægraduat uddannelse (første formelle kompetence).
  • Videreuddannelse (ny formel kompetence).
  • Efteruddannelse (udvikler kundskaber inden for eget område).


Praktisk træning på hospitaler og psykiatriske centre
Hospitalerne og de psykiatriske centre dækker den del af uddannelsen, hvor praktisk træning med patienter er afgørende.

Studerende og faggrupper under videreuddannelse medvirker i de opgaver, hospitalerne løser i dagligdagen, samtidig med at de modtager træning, instruktion og vejledning. Et hospital er derfor ikke kun behandlingssted men også uddannelsessted.




Redaktør
Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet
Email