Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Videncenter om iværksætteri

Niels Brock står bag projektet "Videncenter for iværksætteri, innovation og inkubation". Målet er at skabe et unikt regionalt iværksætterhus på Blågårds Plads i København.
Region Hovedstaden har den 4. marts 2008 bevilliget 5 mio. kr. til projektet "Videncenter for iværksætteri, innovation og inkubation". Bevillingen er under forudsætning af, at projektet får tilskud på 10. mio. kr. fra EU's regionalfond.

Projektets formål
Projektets formål er at udvikle et unikt iværksætterhus med uddannelser, netværk, inkubationsmiljø og kompetenceudvikling for undervisere. Målet er at styrke iværksætteri og øge gennemførsel og optag på de merkantile uddannelser i regionen.

Projektet løber fra 2008-2010.

Deltagere
Bag projektet står Niels Brock.

Vigtige samarbejdspartnere er Erhvervsskolen Nordsjælland, Erhvervsakademiet Nord, Hotel- og restaurantskolen, Den flerfaglige Professionshøjskole, udenlandske universiteter og offentlige og private aktører inden for iværksætteri og innovation.