Videre til indhold. |

Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Livmoderhalskræft

Invitation for kvinder til screening for livmoderhalskræft

Screening for livmoderhalskræft

Kvinder i alderen 23-49 år inviteres til screening for livmoderhalskræft hvert tredje år, og kvinder i alderen 50-64 år hvert femte år.

Prøve hos egen læge
Screeningen foregår ved, at du hos din egen læge får taget en celleprøve fra livmoderhalsen. Derefter sendes prøven til undersøgelse på en hospitalsafdeling, og du får svar inden for 10 dage.

Hvis der er celleforandringer
Langt de fleste undersøgelser viser heldigvis, at alt er i orden. Men hvis undersøgelsen skulle vise celleforandringer, får du tilbud om yderligere undersøgelse for mulige forstadier til livmoderhalskræft.  

Livmoderhalskræft - en alvorlig kræftform
Livmoderhalskræft er en alvorlig kræftform, som hvert år koster knap 150 kvinder i Danmark livet. Og hvert år får ca. 350 kvinder stillet diagnosen livmoderhalskræft. Risikoen for at udvikle livmoderhalskræft er mindre hos kvinder, der har fulgt screeningsprogrammet.

Læs mere om screening for livmoderhalskræft (pdf-fil, åbner i nyt vindue)

Hvis du har spørgsmål
Kontakt din egen læge, hvis du har personlige spørgsmål om livmoderhalskræft eller ønsker at blive undersøgt for celleforandringer i livmoderhalsen.

For yderligere oplysninger
Ønsker du yderligere oplysninger kan du henvende dig til Region Hovedstadens screeningsafdeling på Hvidovre Hospital:

Hvidovre: 3862 2134, mandag – fredag kl. 8 – 15.30.