Patientvejledninger
I Region Hovedstaden lægger vi vægt på, at du som patient i alle situationer får den relevante information. Vi ønsker at skabe en kontakt mellem dig, dine pårørende og sundhedspersonalet, der er baseret på tillid, respekt og forståelse.
Derfor har Region Hovedstaden lavet en vejledning, der orienterer specielt om dine rettigheder som patient. Du kan hente vejledningen i ved at klikke på linket til højre. Vejledningen henvender sig både til patienter og pårørende - og den findes i en dansk og en engelsk version. Måske har du stadig ubesvarede spørgsmål, når du har læst vejledningen. De love og yderligere vejledninger, der henvises til efter hvert afsnit, kan ses på biblioteket eller på Retsinformation www.retsinfo.dk, Sundhedsstyrelsens hjemmeside www.sst.dk eller Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses hjemmeside www.sum.dk. Du kan også søge information om reglerne på www.sundhed.dk.
Personalet på Region Hovedstadens hospitaler besvarer desuden gerne eventuelle spørgsmål eller henviser dig til en relevant fagperson. Du er også velkommen til at kontakte patientvejlederne. Her kan du få hjælp i spørgsmål om fx frit sygehusvalg, mulighederne for behandling, patientrettigheder såsom aktindsigt, tavshedspligt, information, klageveje og muligheder for erstatning mm.
Endelig findes der en central informations- og rådgivningsenhed i Region Hovedstaden, som varetager informationen til de patienter, der ønsker at blive henvist til et andet behandlingssted med kortere ventetid.