Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Fosterreduktion

Regler og kontaktinfo vedr. reduktion af fostre.

Inden 12. uge:

En kvinde der er gravid med flere fostre kan uden særlig tilladelse fra samrådet få reduceret antallet af fostre.

Dette kan ske hvis indgrebet væsentligt formindsker en risiko for at kvinden vil abortere alle fostre, at et eller flere fostre som følge af for tidlig fødsel ikke vil være levedygtige eller vil få en alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse. Desuden hvis der vil opstå fare for kvindens liv, eller at kvindens legemlige eller sjælelige helbred vil blive væsentligt forringet.

Efter 12. uge:

En kvinde kan i de tilfælde der er nævnt i forrige afsnit få tilladelse til fosterreduktion, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Her skal samrådet søges om tilladelse.

Udover de nævnte tilfælde kan en kvinde få tilladelse til at få reduceret antallet af fostre, hvis der er øget risiko for, at fosteret på grund af arvelige anlæg eller beskadigelse eller sygdom i fostertilstanden vil få en alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse. Her søges samrådet om tilladelse.

Hvordan kommer man i kontakt med abortsamrådet?
Ansøgning om tilladelse til fosterreduktion efter 12. graviditetsuge sendes af lægen til:

Abortsamrådssekretariatet
Regionsgården
Kongens Vænge 2
3400 Hillerød
Fax 3866 6390
mail: abortsamraad@regionh.dk

Man kan også ringe til:
Socialrådgiver Mette Lise Petersen, 3866 6345
Sekretær Rikke Holm Vesth, 3866 6346