Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Aktindsigt

Du kan se din journal (aktindsigt)

Hvis du er fyldt 15 år, har du ret til at få at vide, hvad der står i din journal.

Journalen indeholder blandt andet oplysninger om:

  • Diagnose
  • Sygdomsforløb
  • Resultater af undersøgelser og behandling
  • Korrespondance med praktiserende læge, andre hospitaler/psykiatriske centre, myndigheder og pårørende.

Du har normalt ret til at se eller få en kopi af alt, hvad der er skrevet i din journal. Kopi af journalmateriale omfatter fx optegnelser vedrørende sygeplejen, svar på blodprøver, undersøgelser og behandling samt udskrift af edbregistre. Du kan også få kopi af røntgenbilleder – men du skal selv betale udgifterne til kopiering af røntgenbilleder, lydbånd og lignende.

Du kan enten se din journal elektronisk, gennemse den i afdelingen efter nærmere aftale eller du kan få en kopi af journalen. Første kopi af journalmaterialet er gratis. Ved efterfølgende anmodninger kan der opkræves et gebyr.

Umiddelbart kan journalen være svær at forstå, da den er et arbejdsredskab for sundhedspersonalet.
Hvis du ønsker det, skal en læge eller en anden sundhedsperson hjælpe dig med at forstå indholdet.

Medmindre du har givet fuldmagt til det, er der ikke andre end de sundhedspersoner, der er involveret i undersøgelsen og behandlingen af dig, der har ret til at se din journal.

Børn og unge
Hvis du er under 18 år, vil den eller de, som har forældremyndigheden, have ret til aktindsigt
– medmindre hensynet til dig vejer tungere. Dine forældre kan fx nægtes indsigt i oplysninger om prævention, abort eller behandling for kønssygdomme.

Sådan gør du
Ønsker du at en kopi af din journal (aktindsigt), skal du anmode om det hos den relevante
afdeling/det psykiatriske center eller sundhedsperson. Dette kan gøre såvel mundtligt som skriftligt.

For journaloplysninger før 1. januar 2010 gælder det, at du i sjældne tilfælde kan få helt eller delvist afslag på aktindsigt. Det sker kun, hvis afgørende hensyn til dig eller andre gør det nødvendigt. Forældres adgang til et mindreårigt barns journal kan desuden begrænses ud fra afgørende hensyn til det mindreårige barn.

Det er afdelingen/det psykiatriske center, der tager stilling til din anmodning om en kopi af din journal. Du skal have et svar på din anmodning inden 10 dage eller inden for 10 dage have besked om, hvornår afdelingen forventer at træffe en afgørelse. Får du afslag på at få aktindsigt, skal det altid gives skriftligt og begrundes.
 
Du kan klage over afgørelsen til Patientombuddet.




Redaktør
Pia Kofoed
Email 8VH.FD7n9U@IVlE77W.dk