Hvem må få oplysninger om dit helbred og dine private forhold?
Alle sundhedspersoner har tavshedspligt. Det betyder, at sundhedspersoner kun må give oplysninger om dine helbredsforhold og øvrige personlige forhold videre, hvis du giver dit samtykke.Videregivelse af helbredsoplysninger til andre sundhedspersoner, din egen læge eller speciallæge i forbindelse med din behandlingSundhedspersoner kan uden dit samtykke give informationer, herunder ambulante notater, videre til andre sundhedspersoner, som aktuelt skal deltage i behandlingen af dig. Det betyder, at relevante oplysninger om din behandling bliver givet videre, hvis du overflyttes til behandling på en anden afdeling eller et andet hospital/psykiatrisk center.Din læge eller den speciallæge, som har henvist dig til behandling, modtager et udskrivningsbrevfra hospitalet/det psykiatriske center om den behandling, du har gennemgået, med mindre du har frabedt dig dette over for personalet på afdelingen/det psykiatriske center.Det samme gælder, hvis du er blevet behandlet på et af regionens samarbejdssygehuse (private eller offentlige hospitaler, som regionen har indgået aftale med) eller et aftalesygehus (privathospitaler/privatklinikker, der har indgået aftale med Danske Regioner).I alle andre tilfælde er det normalt nødvendigt, at personalet beder om dit samtykke, inden de videregiver oplysninger til andre om, at du har været eller er i behandling på hospitalet/det psykiatriske center.Frabeder du dig, at oplysninger om din behandling gives videre til andre sundhedspersoner,bliver du orienteret om de mulige konsekvenser, det kan have for din behandling.Videregivelse af helbredsoplysninger mv. til andre formål end behandlingDet kræver dit skriftlige samtykke, hvis dine helbredsoplysninger mv. skal videregives til andre formål end behandling, fx til brug for andre offentlige myndigheder, din arbejdsgiver,forsikringsselskaber eller lignende.Der er dog visse undtagelser herfra fx:
Hvis hospitalet/det psykiatriske center videregiver helbredsoplysninger mv. om dig til andre formål end til behandling, har du ret til at blive orienteret om det og om formålet.Hvis du mener, at der uberettiget er videregivet helbredsoplysninger om dig, kan du klage til Patientombuddet.