Du har forskellige muligheder for at klage. Du kan klage, hvis du er utilfreds med hospitalets/det psykiatriske centers service, en konkret sundhedspersons faglighed, sundhedsvæsenets faglige virksomhed eller med en afgørelse om de rettigheder, du har ifølge sundhedsloven.
Klager over hospitalets serviceEr du utilfreds med kontakten til hospitalet/det psykiatriske center, serviceniveauet, omgangstonen, de fysiske rammer eller maden, kan:
Klage over en konkret sundhedspersons faglighedDu kan klage til Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn over en konkret sundhedspersons faglighed i forbindelse med undersøgelse, pleje og behandling af dig. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler også klager over en konkret sundhedsperson, der ikke har overholdt dine rettigheder som patient, fx retten til selvbestemmelse, medinddragelse, information eller brud på tavshedspligten. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler klagen, men klagen skal sendes til Patientombuddet. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn vurderer, om den sundhedsperson, du klager over, har levet op til god faglig standard i udførelsen af sit arbejde. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævns afgørelser kan ikke ankes til en anden administrativ myndighed.Klage over sundhedsvæsenets faglige virksomhedDu kan klage til Patientombuddet over sundhedsvæsenets faglige virksomhed dvs. hvordan sundhedsvæsenet fagligt har håndteret din behandling/dit behandlingsforløb.Patientombuddet vurderer, om sundhedsvæsenets har levet op til god faglig standard.Patientombuddet behandler også klager over sundhedsvæsenets overholdelse af dine rettigheder som patient. Det er bl.a. retten til selvbestemmelse, medinddragelse, information, aktindsigt, brud på tavshedspligten og transplantation.Valg mellem klage over en konkret sundhedspersons faglighed eller sundhedsvæsenets faglige virksomhedHvis du er usikker på, om du vil klage over en konkret sundhedspersons faglighed eller over sundheds-væsenets faglige virksomhed, skal du være opmærksom på følgende:
Dialog – ved klage over en konkret sundhedsperson eller sundhedsvæsenets faglige virksomhedDu får inden for 4 uger tilbudt en samtale med hospitalets/centrets sundhedspersonale, når du klager skriftligt til Patientombuddet eller Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn over en konkret sundhedspersons faglighed eller sundhedsvæsenets faglige virksomhed. Formålet med samtalen er, at få afklaret og besvaret dine spørgsmål og få opklaret de eventuelle misforståelser, som din klage vedrører. Efter samtalen er afsluttet, er det din beslutning, om du ønsker at fastholde din skriftlige klage. Fastholder du din skriftlige klage fortsætter klagesagsbehandlingen ved Patientombuddet eller Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn.Frister ved klager over en konkret sundhedsperson eller sundhedsvæsenets faglige virksomhedDer er frister for klager over en konkret sundhedspersons faglighed, sundhedsvæsenets faglige virksomhed og klager over, at dine rettigheder som patient ikke er blevet overholdt.Patientombuddet skal have modtaget din klage inden to år efter det tidspunkt, hvor du blev eller burde være bekendt med det forhold, der klages over. Du kan senest klage 5 år efter det tidspunkt, hvor det, du vil klage over, har fundet sted.Klage over andre afgørelser om rettigheder i sundhedslovenDu kan klage til Patientombuddet over afgørelser om følgende rettigheder, der er omfattet af sundhedsloven:
Du skal indgive din skriftlige klage over afgørelsen til Patientombuddet inden 4 uger efter, at du har modtaget afgørelsen. Patientombuddet kan dog, hvis der er særlige grunde, behandle din klage efter de 4 ugers udløb.Hvis der er tale om et manglende brev med information om tid og sted for behandling, ventetider etc. inden for 8 hverdage (regionens oplysningspligt), manglende overholdelse af behandlingsgarantien vedr. livstruende sygdomme eller undladelse af tilbud om tolkebistand,kontaktperson eller transport, og du således ikke har modtaget en afgørelse, regnes klagefristen normalt fra det tidspunkt, hvor du er blevet vejledt om eller i øvrigt blev opmærksom på din klagemulighed.Du kan få hjælp hos patientvejlederen, som kan vejlede og eventuelt hjælpe dig med at udforme en klage. Du kan også bede patientvejlederen om at sende din klage til den rette instans.Klage over anvendelse af tvang under indlæggelse på et psykiatrisk centerBliver du underlagt tvang i forbindelse med indlæggelse eller behandling på et psykiatrisk center, eller bliver du tvangstilbageholdt på centret, har du ret til at få beskikket en patientrådgiver. Patientrådgiveren skal vejlede dig om alle forhold i forbindelse med din indlæggelse, ophold og behandling på en psykiatrisk afdeling. Patientrådgiveren skal også hjælpe dig, hvis du ønsker at klage.Du kan i forbindelse med tvang klage til Det Psykiatriske Patientklagenævn. Du kan indgive din klage til personalet på centret, der skal videresende klagen for dig. Der er ingen frist for din klage til Det Psykiatriske Patientklagenævn.Du kan læse mere om emnet i
Gentofte Hospitals sydfløj er blevet totalrenoveret og har bla. fået 30 nye enestuer.
Tv-skærme i Region Hovedstadens ambulatorier og akutmodtagelser skal hjælpe patienter og pårørende.
Flere end 300 deltog, da regionen holdt konference om de nye hospitalsbyggerier.
Det er implementeringen i den daglige drift, der giver målbar effekt af prioriterede og fokuserede indsatser på arbejdsmiljøområdet.