Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Klagesagsvejledninger

Du har mulighed for at klage, hvis du som patient er utilfreds med forhold i forbindelse med behandling hos en praktiserende sundhedsperson så som alment praktiserende læge, vagtlæge, speciallæge, fysioterapeut, kiropraktor, psykolog eller en tandlæge.


Alment praktiserende læge, vagtlæge, speciallæge, fysioterapeut, kiropraktor eller psykolog

Omhandler klagen den faglige virksomhed, fx undersøgelse og behandling, (eller mangel på behandling) skal klagen rettes til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, Frederiksborggade 15, 1360 København K., www.pkn.dk .

Omhandler klagen service fx ventetid, opførsel, tilgængelighed o.l. skal den sendes til Region Hovedstaden, Koncern Praksis, Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød.

På linket til højre kan du finde en klageformular.
Klagen skal indbringes inden 6 uger efter, at det forhold, der giver anledning til klagen, er kommet til dit kendskab.

Tandlæger
I linket til højre kan du finde en klageformular vedrørende tandlægebehandling.

Klage over overenskomstmæssige forhold / honorar / service skal fremsættes senest 6 uger efter, at det forhold, der giver anledning til klagen, er kommet til dit kendskab.

Klage over faglige forhold skal fremsættes inden 2 år efter den dato, hvor du var eller burde være bekendt med det forhold, der klages over. Der kan dog senest indgives klage over en behandling 5 år efter den dag, hvor behandlingen har fundet sted.

Klagen skal sendes til Region Hovedstaden, Koncern Praksis, Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød.


Såfremt du har spørgsmål til ovenstående, kan du kontakte relevante sagsbehandler.
Hvis du har behov for hjælp i forbindelse med at formulere klagen, er du velkommen til at kontakte Region Hovedstaden på tlf. 48 20 50 00 og blive henvist til en patientvejleder.


  

Redaktør
Christian Krüger
E-mail: Dig.FLH@6MOXE5C.dk