Anmeldelse af forskningsprojekter sker til én af de 11 eksisterende regionale videnskabsetiske komiteer. Anmeldelse skal ske til den videnskabsetiske komite i den region, hvor den forsøgsansvarlige for projektet har sit virke.
Link til elektronisk anmeldelse:Anmeldelse af nye projekter
Anmeldelse af tillæg og ændringer
Alle forskningsprojekter, der indebærer forsøg på mennesker eller med menneskeligt biologisk materiale, skal anmeldes til og godkendes af en videnskabsetisk komité, inden projekterne kan påbegyndes.En anmeldelse af et biomedicinsk forskningsprojekt skal opfylde nogle bestemte krav for at kunne blive anset for at være behørigt udformet. Kravene fremgår af Den Centrale Videnskabsetiske Komités vejledning om anmeldelse af biomedicinske forsøg. Link til vejledningen findes i højre spalte under "Genveje".Et projekt vil ikke blive antaget til bedømmelse af en komité før anmeldelsen er behørigt udformet.Kom godt i gang med klinisk forskning:En ny fælles vejledning skal gøre det nemmere for forskerne at komme i gang med klinisk forskning. Vejledningen "Kom godt i gang med klinisk forskning" er udarbejdet i et samarbejde mellem Lægemiddelstyrelsen, Sekretariatet for den Centrale Videnskabsetiske Komite og Indenrigs- og Sundhedsministeriet samt ved dialog med andre aktører.Vejledningen giver et hurtigt overblik over forberedelsesprocessen før de kliniske forsøg kan igangsættes med særligt fokus på, hvad der skal til for, at en klinisk forskningsprotokol og andre forsøgsdokumenter kan blive godkendt af de relevante myndigheder.